EU-budget skal fremtidssikres

Ifølge Dansk Erhverv skal EU gribe chancen for at udfase støtteordninger og investere i fremtidig vækst, produktivitet og arbejdspladser i Unionen.

”Der er behov for en reel modernisering af budgettet, så det retter sig mod områder, hvor EU reelt kan skabe værdi fremover. Der er behov for at nedtrappe landbrugsstøtten og satse på vidensteknologi, uddannelse og innovation, der kan lede til øget produktivitet og vækst”, siger Lasse Hamilton Heidemann, som er EU-konsulent i Dansk Erhvervs EU-kontor i Bruxelles. 

Der er tale om budgetter i størrelsesordenen 1000 milliarder EUR, ca. 7400 milliarder kroner. Forhandlinger står mellem strammerne, som Østrig, Nederlandene, Sverige og Danmark, slapperne, som er netto-modtagere i særligt Østeuropa og så de to store og helt afgørende lande, som er Frankrig og Tyskland. De to store har traditionelt været rimeligt stramme med budgetterne, men begge lande har på det seneste givet udtryk for at de godt ville betale mere. UK har typisk også været budgetrestriktive, men de er ude af forhandlingerne på grund af brexit.

”Vi står derfor tilbage situation, hvor det vil blive meget vanskeligt for strammerne at holde fast i, at budgetrammen ikke skal udvides.” siger Lasse Hamilton Heidemann.

Kommissionens konkrete udspil ser ud til at beskære landbrugsstøtten og regionalstøtten, så de samlet ”kun” udgør 60 procent af budgettet, mens selve budgettet bliver større samlet set - omkring 12-1300 milliarder EUR. Pengene bliver flyttet til de nye prioriteringsområder migration, forsvar og kontrol af EU’s ydre grænser, men der er også flere penge til eksempelvis Erasmus+(uddannelse), Horizon (forskning), det digitale område og andre mere produktivitetsskabende dele. Samtidigt forslår Kommissionen, at den får flere ”egne ressourcer” blandt andet gennem digital beskatning, plasticskat og udledningskvotesystemet.   

”Kommissionens forslag er en god begyndelse, men der skal mere til og der skal holdes fast i, at de dele der skabe EU-merværdi skal prioriteres. Det er helt oplagt at kigge på landbrugsstøtten, når hullet efter Brexit skal lukkes. Vigtigst for dansk erhvervsliv er, at de penge der skal gå til EU-systemet bruges på ting som skaber øget produktivitet og ikke fastholder sektorer i en subsidieringsfælde. Et EU budget som ser fremad, kan sætte turbo på det indre marked og vores europæiske konkurrenceevne til glæde og gavn for væksten, beskæftigelsen og for både virksomheder og borgere i EU ” siger Lasse Hamilton Heidemann.