; ;
Gemt

Farvel til 500-eurosedlen

Som led i kampen mod hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet udfases 500-eurosedlen. Det betyder, at sedlen ikke kan anvendes som betalingsmiddel i Danmark fra den 10. januar 2020.

Nyhed

Dansk Erhverv | Handel - 2. oktober 2019

Fra den 10. januar 2020 kan 500-eurosedlen ikke længere anvendes, udleveres, indleveres, veksles, bruges som betalingsmiddel eller overdrages i Danmark. Det er dog ikke ulovligt at besidde 500-eurosedler, men du kan altså ikke længere anvende den i Danmark efter 10. januar 2020.

I Eurozonen ophører udstedelsen af 500-eurosedlen den 26. april 2020. Man vil dog fortsat kunne veksle 500-eurosedlen i alle lokale nationalbanker i Eurozonen. 

Ligger du inde med 500-eurosedler skal du rette henvendelse til din bank og få dem byttet til mindre sedler eller få dem vekslet.

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil