; ;
Gemt

FFL2019: Sundhed og velfærd

Med regeringens forslag til finanslov tilføres i alt 4,2 mia. kroner, herunder udmøntningen af satspuljen. Oplægget rækker en række nye tiltag, mens andre allerede er fordelt i aftalerne om kommunernes økonomi. Mens der på sundhedsområdet lægges op til efterårets sundhedsreform, peger Dansk Erhverv på, at finanslovsudspillet på at der på eksempelvis social- og ældreområdet ikke for alvor tages fat på fremtidens udfordringer.

Nyhed

Forslag til finanslov for 2017 - Sundhed og velfærd

Ældreområdet – nytænkningen udebliver

Med finansloven adresseres rekrutteringsudfordringen af personale på ældreområdet i takt med, at vi herhjemme bliver flere Dansk Erhverv er enig i, at der i ældreplejen er en rekrutteringsudfordring, der skal adresseres. Det må dog ikke skygge for, at ældreområdet forsat skriger på nytænkning og en stærkere konkurrenceudsættelse.

Med forslaget til en ny finanslov styrkes kommunernes arbejde med at reducere ensomhed blandt ældre. Det er positivt, men vigtigt at civilsamfundets organisationer tænkes ind og inddrages – de menneskelige relationer må være afgørende, ikke systemer.

Psykiatriplan skal sikre sammenhæng

Dansk Erhverv ser frem til at der kommer en samlet plan for psykiatrien. Der er bl.a. afsat 200 mio. til kvalitetsudvikling og kapacitetsopbygning i psykiatrien. I dag løfter en række virksomheder og selvejende organisationer tunge opgaver i særligt socialpsykiatrien, men også behandlings-psykiatrien. Hele området lider under kassetænkning og manglende sammenhæng og koordination. Dansk Erhverv finder det derfor vigtigt, at man ser til den kapacitet, erfaring og ekspertise, der allerede i en psykiatrien på det private og ikke-offentlige område, således, at der ikke opbygges dobbelt kapacitet.

Høretab

Borgere med høretab skal sikres effektiv og uvildig behandling, og det er vigtigt at borgerne har et gennemsigtigt og styrket frit valg. Dansk Erhverv finder det positivt at regeringen har fokus på at nedbringe de lange ventelister på høretab, og mener at der bør indføres en udrednings- og behandlingsgaranti på høretab.

Sundhedsreform

Dansk Erhverv finder det afgørende for, at en sundhedsreform med at sikre så sammenhængende forløb kan lykkes at alle aktører i sundhedsvæsenet såvel offentlige som private inddrages i reformprocessen og den fremadrettede opgaveløsning. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at et velfungerende og innovativt sundhedsvæsen er afgørende for, at life science virksomheder kan udvikle og afsætte nye produkter.

Kontakt

Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil