; ;
Gemt

Flere grunde til femte rekordår i træk for turismen

Camping ender øverst på podiet som overnatningsformen med størst vækst i 2018. Også hotellerne viste fine takter i et år, hvor solen skinnede på dansk turisme med en vækst på 2,7 pct. sammenlignet med 2017.

Nyhed

pressemeddelelse den 11. februar 2018

Sommersol uden ende, camping i et flot comeback og skuldersæsoner der er meget bedre end deres rygte. Det er populært at holde ferie i Danmark, og 2018 bød på endnu en rekord. Helt præcist blev det til 53,7 millioner overnatninger i 2018 mod 52,3 mio. året før. Det er femte rekordår i træk.

”De nye tal fra Danmarks Statistik, der gør bordet op for turismen i Danmark i 2018, er god læsning”, konkluderer Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

Årets højdespringere i fremgangen af overnatninger var hotel og camping som stod for hhv. 451.000 og 454.000 flere overnatninger sammenlignet med året før. Feriehusene måtte lide under mangel på kapacitet langs kysterne i højsæsonen, men kan alligevel levere et plus på 0,8 pct., og står i alt for imponerende 19 millioner overnatninger.

Lystbådehavnene og vandrehjemmene havde også et godt år med henholdsvis 148.000 og 244.000 flere overnatninger. Kun feriecentrene måtte samlet set konstatere en tilbagegang på 52.000 overnatninger, som svarer til et fald på 1,3 pct.

Solskin langs kysterne
Lars Ramme Nielsen konstaterer med glæde, at ”i 2018 var der store smil på læberne rundt omkring på de danske campingpladser. Det har nemlig været et godt campingår med 4,3 pct. flere overnatninger i forhold til sidste år. Camping er den overnatningsform, der har bidraget mest til væksten i dansk turisme i år. Det giver fornyet optimisme i en hårdt presset campingbranche, som ellers paradoksalt nok ikke har fået andel i væksten i dansk turisme de seneste år.”

Lars Ramme Nielsen fortsætter: ”2018 var også året der viste, at oktober er blevet en regulær bonus-højsæson for turismen i Danmark. Oktober er efter juli og august den måned, hvor der bliver foretaget flest overnatninger i danske feriehuse.”

Hotellernes vækst uens i Danmark
Hotellerne i København har klaret sig suverænt bedst i 2018 sammenlignet med de andre store byer i Danmark. Samlet var der 16 millioner hotelovernatninger i Danmark. Hotellerne i København og på Frederiksberg havde knap 391.000 eller 5,9 pct. flere overnatninger i 2018 end året før.

”I løbet af året er der åbnet en række nye hoteller i hovedstaden. I december 2018 var der godt 1.500 eller 11 pct. flere værelser end i slutningen af 2017. Derfor er det glædeligt at se, at markedet er forblevet robust. Sportsevents og store kongresser har været vigtige for København i den forbindelse,” siger Lars Ramme Nielsen.
Tallene viser et mindre fald i Aarhus, der efter Kulturbyåret i 2017 har måttet iagttage et let fald i hotelovernatningerne på 3,1 pct., mens Aalborg og Trekantsområdet har haft fremgang på 0,9 og 0,6 pct.

 Udviklingen i turisternes overnatninger i Danmark fordelt på overnatningsformer, 2017-2018

 

2018

2017

Udvikling 2017-2018

Udvikling i pct.

Alle typer

53.661.639    

52.272.220    

   1.389.419    

2,7%

Hoteller

15.997.608    

15.546.971    

      450.637    

2,9%

Feriecentre

3.856.311    

3.908.129    

-       51.818    

-1,3%

Camping

11.122.953    

10.669.339    

       453.614    

4,3%

Vandrerhjem

2.235.538    

1.991.878    

        243.660    

12,2%

Lystbådehavne

1.057.787    

909.300    

        148.487    

16,3%

Feriehuse

19.391.442    

19.246.603    

        144.839    

0,8%

Kilde: Danmarks Statistik

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil