; ;
Gemt

Forsvar for Femern

Femernforbindelsen er et godt projekt for Danmark. Det vil gøre os alle rigere, fordi det styrker forbindelserne til Danmarks store eksportmarkeder i Syd- og Østeuropa. Tyskland har også stor interesse i projektet, men processen trækker ud.

Nyhed

Dansk Erhverv | Transport & Logistik - 20. april 2018

Danmark har derfor for længst sagt ja til Femern-projektet med et solidt flertal i Folketinget. Vi har efterhånden stor erfaring med infrastrukturprojekter i Danmark, og beslutningsprocessen er både effektiv og grundig – men det tog stadig over 10 år at få projektet behandlet.

Danmark er i fuld gang med at udbygge infrastrukturen, og den østdanske trafikdebat er flyttet til at handle mere om andre vigtige projekter som en københavnsk havnetunnel, en ekstra forbindelse til Sverige, en sydsjællandsk motorvej samt en Kattegatbro med tilhørende landanlæg.

Det skal passes ind i en samlet, finansieret plan for infrastruktur for hele Danmark – en plan, som erhvervslivet sukker efter i disse år.

Den tyske flaskehals
Den tyske Femern-proces trækker til gengæld ud. Vi mangler fortsat den endelige tyske godkendelse af projektet, og den retssag, som alle forventer, vil efterfølge den. Den tyske grundighed har givet anledning til undren i Danmark, men der er gode historiske grunde til, at vi kun kan være glade for et bundsolidt demokratisk Tyskland som sydlig nabo og største samhandelspartner.

Grunden til at det trækker ud i Tyskland er, at deres proces har mange elementer, hvor både befolkning, delstater og forbundsstat skal høres. Det har ført til mange spørgsmål, der har medført, at Femernforbindelsen nok er det mest velundersøgte infrastrukturprojekt pt. Det betyder til gengæld også, at det bliver stadig mere klart hvor godt, at projektet er.

Behov for strømlinede processer
Femern gennemløber dermed det helt sædvanlige forløb for infrastrukturprojekter, hvor der er en meget lang forberedelsesproces med stor folkelig skepsis, en byggeproces og endelig en drift af forbindelsen, hvor det erfaringsmæssigt tager 1 til 2 år før, at befolkningen vænner sig til, at tunnelen er der. Erhvervslivet vil til gengæld tage forbindelsen i brug med det samme, fordi der er et åbenlyst behov for den.

Det kan derfor kun gå for langsomt med at få Femernforbindelsen bygget, men vi må give tyskerne den tid, som det tager. Ventetiden kan så bruges til at blive bedre til at strømline vores generelle processer omkring infrastrukturprojekter, så der kommer skub i den lange række af andre projekter, der står i kulissen og venter på, at vi tager aktion på dem.

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil