Håndtering af langtidssygemeldte medarbejdere

Hvis en medarbejder bliver langtidssygemeldt, kan der opstå en række tvivlsspørgsmål. Skal du f.eks. afholde en sygefraværssamtale? Må du spørge om, hvad medarbejderen fejler? Skal der indhentes lægelig dokumentation – og i givet fald hvilken type? Og kan du opsige en syg medarbejder? Alt det kan du her læse mere om her. 

Hvis en medarbejder langtidssygemelder sig eller har været sygemeldt igennem en længere periode, bør du som arbejdsgiver reagere.

Du må gerne kontakte den sygemeldte medarbejder og høre til, hvordan det går. Men du må ikke spørge ind til, hvad medarbejderen fejler. Oplyser medarbejderen frivilligt diagnosen, må I naturligvis gerne tale om den.

Senest efter fire ugers sygefravær har du som arbejdsgiver pligt til at reagere, da du ifølge lovgivningen senest på dette tidspunkt skal indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale.

Sygefraværssamtalen
Formålet med en sygefraværssamtale er, at du og den sygemeldte medarbejder skal arbejde sammen om at få medarbejderen tilbage på arbejde så hurtigt, som sygdommen tillader det. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, om der er mulighed for gradvis tilbagevenden, og om der i en periode skal tages særlige skånehensyn, f.eks. ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde osv.

Du kan læse mere om, hvordan du gennemfører sygefraværssamtalen på Dansk Erhvervs side, hvor du også kan finde et skema til brug for samtalen og vores pjece ”Gode Råd Om sygefraværssamtalen”.

Behov for lægelig dokumentation?
Du kan som arbejdsgiver kræve, at medarbejderen dokumenterer sin sygdom i form af en lægeerklæring. Men du har ikke pligt til at indhente en lægeerklæring – det er helt frivilligt. Medarbejderen har omvendt heller ikke pligt til at dokumentere sit sygefravær af egen drift.

Det er dig som arbejdsgiver, der skal betale for lægeerklæringen. Typisk anvendes en mulighedserklæring eller en friattest.

Mulighedserklæringen er en lægeerklæring, der består af to dele. Første del skal udfyldes sammen af arbejdsgiveren og medarbejderen, hvorefter medarbejderens egen læge skal udfylde anden del af erklæringen. En mulighedserklæring kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt under sygefraværet.

Mulighedserklæringen sætter fokus på medarbejderens muligheder for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Du kan blandt andet bruge mulighedserklæringen, hvis du er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan klare. Mulighedserklæringen er derfor et brugbart værktøj til det fremadrettede forløb – ikke mindst fordi udfyldelsen af mulighedserklæringen kræver, at der er dialog mellem dig og medarbejderen.

Du kan læse mere om mulighedserklæringen og dine muligheder for øvrig lægelig dokumentation på vores side.

En friattest er en mere simpel lægeerklæring, hvor lægen i brevform bekræfter, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Vi anbefaler, at du sender en skriftlig anmodning til medarbejderen, når du ønsker en friattest. Vi anbefaler også, at det fremgår af brevet, at du ønsker, at lægen vurderer, om medarbejderen er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdommen og i bekræftede fald hvor længe.

Opsigelse af en syg medarbejder
Vi får ofte spørgsmålet, om det er ”lovligt” at opsige en sygemeldt medarbejder. Det er det, f.eks. hvis sygefraværet udgør en belastning for driften. Alligevel kan en sådan opsigelse være kompliceret, f.eks. fordi medarbejderen ikke har været syg længe nok eller lider af en sygdom, der kan betegnes som et handicap. Derfor kan en sådan opsigelse gå hen og blive dyr. Du kan læse meget mere om opsigelse af syge medarbejdere her.

Dansk Erhverv anbefaler, at du kontakter os for nærmere rådgivning, hvis du overvejer at opsige en langtidssygemeldt medarbejder.