; ;
Gemt

Husk at fremlægge kønsopdelt lønstatistik inden årets udgang

Virksomheder med mindst 35 ansatte skal fremlægge en kønsopdelt lønstatistik for medarbejderne, hvis virksomheden har arbejdsfunktioner, hvor der er mindst 10 personer af hvert køn. Berørte virksomheder er informeret på e-mail eller via digital post.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - 28. november 2019

Krav til virksomheden
Virksomheder med mindst 35 ansatte er forpligtet til at fremlægge en kønsopdelt lønstatistik, som belyser kønsmæssige lønforskelle for arbejdsfunktioner med mindst 10 personer af hvert køn.

Virksomheden er forpligtet til at fremlægge statistikken for medarbejderne, men der er metodefrihed for hvordan. Det kan ske i virksomhedens samarbejdsudvalg, på et medarbejdermøde, i et nyhedsbrev, på intranettet etc.

Statistikken skal udarbejdes og fremlægges inden udgangen af 2019 ud fra oplysningerne i lønstatistikken for året 2018.

Arbejdsgivermedlemmer kan hente statistikken i NetStat
Arbejdsgivermedlemmer er informeret via mail i september og oktober måned af Dansk Erhverv. Mailen er så vidt muligt sendt til HR-chefen.

Arbejdsgivermedlemmer kan hente virksomhedens kønsopdelte lønstatistik for året 2018 i Dansk Erhvervs statistikværktøj NetStat her: NetStat - zoom ind på løn og personale. Inde i NetStat skal man blot klikke på knappen "Kønsopdelt løn" for at finde statistikken.

De berørte virksomheder er velkomne til at kontakte Dansk Erhverv på telefon 33 74 61 61, hvis der er tvivl om reglerne og den praktiske håndtering af den kønsopdelte lønstatistik.

Full-Service og basismedlemmer har modtaget statistikken i digital postkasse
Full-Service og basismedlemmer får tilsendt den kønsopdelte lønstatistik til virksomhedens digitale postkasse fra Danmarks Statistik.

Læs mere på om statistikken og kontaktoplysninger på Danmarks Statistiks side her: Ligelønsstatistikken.