Hvordan går man forrest i kampen mod klimakrisen?

Ambitionerne på klimaområdet skal hæves, og regeringen vil indføre en klimalov med mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Dansk erhvervsliv spiller her en afgørende rolle - dels ved at følge trop med ambitiøse reduktionsmål, ved at sætte handling bag og ved at levere de løsninger, der kan realisere reduktionerne.

Som optakt til årets CSR-konference bidrog Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Danmark, til debatten. Her svarede han på tre spørgsmål om, hvordan man som virksomhed kan gå forrest i klimakampen.

Hvis en virksomhed ønsker at sætte et ambitiøst klimamål, hvad er så fordelen ved at gå efter et science-based target (SBT)?

Fordelen ved SBT er, at den enkelte virksomheds klimaindsats bliver baseret på, hvad videnskaben anbefaler i forhold til at bidrage til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Faktisk har organisationerne bag SBT netop selv opjusteret metoden, så virksomhedernes mål nu bliver defineret i forhold til de 1,5 grader frem for blot ’well below 2 degrees’, som ellers er målet i mange andre initiativer. De har altså opjusteret ambitionerne, hvilket selvsagt har en afsmittende effekt på virksomhedernes mål.

Det giver samtidig god forretningsmæssig mening at sætte et SBT. Seks ud af ti virksomheder fortæller for eksempel, at deres SBT driver innovation internt i virksomheden fra dag ét.

Hvor mange danske virksomheder har allerede forpligtet sig til SBT, og kan du give et par eksempler på de målsætninger, der er sat?

I Danmark har 15 virksomheder tilsluttet sig SBT. På verdensplan drejer det sig om 671 virksomheder, herunder 100 fra Forbes Fortune 500-liste. Det er også et rigtig vigtigt signal, at store investorer som Pension Danmark og MP Pension har tilsluttet sig SBT.

Herhjemme var Novo Nordisk den første virksomhed, der forpligtede sig til SBT. De har forpligtet sig til både at reducere drivhusgasudledninger fra deres direkte aktiviteter (scope 1) og udslip fra deres energiforbrug (scope 2) med 100 procent inden 2030 fra et basisår i 2018. Samtidig har de forpligtet sig til, at deres vigtigste leverandører, som står for to tredjedele af deres (scope 3) udledninger, vil have målsætninger for udledninger i 2030.

Hvordan mener du, at vi bedst sikrer os at både store virksomheder og SMV’er tager klimaagendaen til sig og sætter ambitiøse klimamål?

Først og fremmest ved vi, at et SBT driver virksomhedens interne innovation, og så melder virksomhederne også tilbage om øget investortillid og brandværdi. Så helt basalt set, giver det god forretningsmæssig mening, at virksomheden sætter mål for en klimaindsats og dermed bidrager til Paris-aftalens 1,5 graders-mål.

Derudover er det afgørende, at finanssektoren får sat ordentligt gang i de økonomiske incitamenter for den grønne omstilling ved, at de sender flere investeringskroner og lån til virksomheder med klimamål. I relation dertil er det vigtigt at fremskynde regulering, der netop giver fordele til ambitiøse grønne virksomheder. Det vil samtidig afstedkomme, at både store virksomheder og SMV’er får identificeret den potentielle drivhusgasreduktion i hele deres værdikæde, hvilket er helt nødvendigt. Især de store virksomheder har et særligt ansvar, fordi de med deres mange leverandører og kunder står for et større samlet udslip. Særligt nu hvor det er kommet frem, at udslippet fra de 95 danske virksomheder med størst drivhusgasudledning, som står for godt halvdelen af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser, er steget markant de seneste fem år.

Det er helt afgørende for Danmarks grønne omstilling, at de store udledere sætter ambitiøse klimamål og konkret handling bag dem, og her tilbyder SBT en rigtig hensigtsmæssig metode til den omstilling.