; ;
Gemt

Ulovligt at afvise fleksjobber, der spurgte til ledig fuldtidsstilling

En borger med en fleksjobbevilling fik at vide, at han næppe kunne få tilbudt en opslået stilling i en fleksjobordning, fordi virksomheden havde brug for en medarbejder på 37 timer om ugen. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, men borgeren fik dog ingen godtgørelse.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - 10. oktober 2019

Gældende ret
Forskelsbehandlingsloven beskytter handicappede mod forskelsbehandling ved bl.a. manglende ansættelse, opsigelse eller forringelse af deres ansættelsesvilkår.

Beskyttelsen indebærer, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders handicap. Arbejdsgiveren er også forpligtet til at foretage relevante og hensigtsmæssige tilpasninger af den handicappedes stilling ved fx at stille hjælpemidler til rådighed med henblik på at fastholde den handicappede i beskæftigelse, at undersøge muligheder for oprettelse af fleksjob eller andre offentlige foranstaltninger mv.

En medarbejder er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, hvis vedkommende har en lidelse, der medfører en funktionsnedsættelse, der forhindrer vedkommende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre, og funktionsnedsættelsen er af lang varighed.

Sagen kort
I den konkrete sag var en borger diagnosticeret med fibromyalgi og en kronisk smertetilstand efter et trafikuheld. Han fik på den baggrund bevilliget fleksjob, da kommunen vurderede, at hans erhvervsevne var varigt og væsentligt nedsat inden for ethvert erhverv som følge af hans helbredsmæssige forhold.

Da en virksomhed ved et jobopslag søgte en IT-driftsmedarbejder til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, rettede borgeren henvendelse til virksomheden og spurgte ind til, om jobbet kunne besættes af en fleksjobber. Hertil svarede virksomheden, at borgeren næppe ville blive tilbudt stillingen i en fleksjobordning, da der var behov for en medarbejder på 37 timer ugentligt.

Afgørelsen
Borgeren indgav herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Ligebehandlingsnævnet kom frem til, at borgeren led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at han havde påvist faktiske omstændigheder, der gav grundlag for at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med ansættelse. Da virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, fik borgeren medhold i sin klage.

Borgeren blev dog ikke tilkendt en godtgørelse, da han ikke havde været ansøger til stillingen, men blot havde forespurgt sig hos virksomheden på baggrund af jobopslaget.

Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen illustrerer, at det ikke kun er under det løbende ansættelsesforhold og ved opsigelser, at en virksomhed skal være opmærksom på forskelsbehandlingsloven. Også i en ansøgningsproces skal virksomhederne iagttage reglerne i forskelsbehandlingsloven.

Afvisning af en ansøger med henvisning til en fleksjobbevilling kan således være udtryk for ulovlig forskelsbehandling.

Dansk Erhverv anbefaler altid medlemsvirksomhederne at rette henvendelse, inden der træffes beslutning om at afvise en ansøger, opsige eller bortvise en medarbejder med sygdom eller lidelse af lang varighed, som potentielt set kan sidestilles med handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.