; ;
Gemt

Industriens optimisme tog sig en dukkert i september

Danmarks Statistik har offentliggjort de såkaldte konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med september i år. De nyeste tal viser, at industriens konjunkturindikator tog et markant dyk i september, hvor nettotallet nu er på minus 1 – i august var nettotallet plus 5.

Nyhed

dagens økonomiske kommentar den 27. september 2018

Faldet sker blandt andet på baggrund af lidt lavere produktionsforventninger. ”Handelskrig” fylder meget i den daglige nyhedsstrøm, men på trods af det holder optimismen i industrien dog stadig et acceptabelt niveau.

Optimismen i servicesektoren var uændret fra august til september med et nettotal på plus 10. Det nuværende niveau er noget lavere end niveauet fra starten af året, som dog også var rigtig højt. Servicesektoren er den store jobskaber herhjemme, og i september oplevede næsten hver femte servicevirksomhed, at mangel på arbejdskraft begrænsede produktionen

Konjunkturindikatoren for byggeriet var uændret på 0 september. Optimismen i byggeriet har haft en positiv tendens de senere år, som følge af de gunstige økonomiske konjunkturer. Udfordringerne for byggevirksomhederne er dog til at få øje på – knap hver tredje virksomheder oplever at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Konjunkturindikatoren for detailhandel steg i september til nettotal plus 11. Den underliggende tendens i optimismen i detailsektoren har peget svagt opad i 2018, hvilket skal ses i lyset af, at vi også har set en pæn vækst i detailsalget hen over året.