; ;
Gemt

Ingen jobvækst i august - kaotiske brexit-forhandler koster danske jobs

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik mandag viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen steg med kun 212 personer i august.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 21. oktober 2019

Det betyder, at der i august for tredje gang ud af de seneste fire måneder har været et stort set uændret antal lønmodtagere sammenlignet med måneden før. Det må siges at være et rigtigt øv-tal. Mandagens svage tal for beskæftigelsen bekræfter desværre, at fremgangen på arbejdsmarkedet er bremset op.

Opbremsningen i jobvæksten er desværre et tegn på, at den globale afmatning er be-gyndt at tynge dansk økonomi. Når virksomhederne skruer ned for nyansættelserne, så er det normalt fordi at aktiviteten i dansk økonomi er bremset op. Den ekstraordinære usikkerhed, der i øjeblikket præger de økonomiske udsigter både herhjemme og i udlan-det har dog også i sig selv bidraget til at mindske virksomhedernes lyst til at øge antallet af medarbejdere.

Brexit koster danske arbejdspladser
Det hjælper bestemt ikke på jobvæksten herhjemme, at brexit-forløbet i Storbritannien fortsat er meget kaotisk. I omegnen af 35.000 danske virksomheder handler direkte med Storbritannien og ca. 60.000 danske jobs er enten direkte eller indirekte afhængig af eksporten til Storbritannien. Det kaotiske Brexit-forløb har således allerede nu et omfang og en styrke, der kan have kostet danske arbejdspladser. Det er derfor også vores anbefalinger, at de danske virksomheder fortsat forbereder sig så godt som muligt på et hårdt brexit uden en aftale.

I tilfælde af at vi ender med et hårdt Brexit uden en aftale, så vil der være tale om et stort negativt chok til både dansk og europæisk økonomi. Et negativt chok, der vel og mærke sker på et tidspunkt, hvor en række europæiske økonomier allerede er blevet ramt af en tydelig økonomisk opbremsning. Dertil tilhører Danmark desværre gruppen af lande, der vil blive hårdest ramt af et ukontrolleret brexit. Et forsigtigt bud er, at væksten herhjem-me vil blive reduceret med ca. ¼ procentpoint i 2020 i en situation, hvor et hårdt brexit reducerer BNP-væksten i Storbritannien med 2 procentpoint i 2020. Det vil isoleret set give anledning til et hjemligt jobtab på 3.000 personer. Der er dog meget stor usikker-hed i øjeblikket, og konsekvenserne af et hårdt brexit kan meget vel blive større.

Det er derfor også en skæbneperiode, vi står overfor i både europæisk og dansk øko-nomi. Hvis vi ender i et hårdt brexit, så vil det forstærke en i forvejen sur stemning på vores eksportmarkeder og presse de danske eksportvirksomheder på indtjeningen. Konsekvenserne vil blive et mærkbart nedadrettet pres på BNP-væksten over de kom-mende år og et dansk jobtab.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil