Kan handelsklausuler afgøre, hvor en sag kan anlægges?

Af Christoffer Greenfort, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Sagen
Sagens omhandlede salget og leveringen af en entreprenørmaskine. Den danske sælger (D) solgte maskinen til en tjekkisk køber (C), og maskinen blev solgt med leveringsklausulen ”CIF Bratislava” (INCOTERMS).

D overleverede maskinen til en transportør i Svenstrup, der stod for den videre transport. Herefter opstod der en uoverensstemmelse mellem parterne om Euro 136.637, hvorfor D anlagde sag ved Retten i Aalborg. C nedlagde påstand om, at sagen skulle afvises, da C mente, at rette værneting var i Bratislava.

Parterne havde ikke aftalt noget værneting i kontrakten, hvorfor sagens kerne herefter var, i hvilket land kravet om betaling af Euro 136.637 skulle anlægges.

Hvilken betydning har CIF INCOTERMS klausulen
INCOTERMS er en forkortelse af International Commercial Terms, der er blevet udarbejdet under International Chamber of Commerce (ICC) siden 1936.  Det er altså ikke lovgivning i sig selv men alene standardiserede handelsbetingelser.

INCOTERMS er standardiserede regler, der bl.a. fastlægger leveringsstedet for varen. Dermed reguleres samtidig, hvornår risikoen for varens hændelige undergang overgår fra sælger til køber. Ifølge EU´s regler om, hvor sager kan anlægges, kan en kontrakts part indstævne sin modpart på det sted, hvor varen skal leveres.

Disse regler benyttede den danske sælger sig af, og det viser, hvor vigtigt det er, at fastlægge leveringsstedet.
Klausulen CIF betyder derudover, at sælger sørger, og betaler, for Cost, Insurance & Freight. Køberens eneste pligt er at modtage varen, når den kommer frem til sit bestemmelsessted.

At der står Bratislava efter termen betyder, at bestemmelsesstedet for varen er Bratislava. Men det er ikke det samme som leveringsstedet! Af købelovens § 10 fremgår nemlig, at levering i forsendelseskøb er sket, når varen første gang overgives til selvstændig fragtfører. Dette misforstod køber tydeligvis.

Byretten misforstår CIF
Under denne sag gjorde C gældende, at et firma indenfor EU skal sagsøges enten i deres hjemland eller der, hvor opfyldelsen, i dette tilfælde levering af maskinen, skulle ske. ”CIF Bratislava” måtte forstås som en aftale om, at leveringsstedet er Bratislava.

D gjorde derimod korrekt gældende, at CIF Bratislava klausulen havde den betydning som ovenfor anført. Sagen var derfor med rette anlagt i Danmark.

Byretten udviste til gengæld et katastrofalt kendskab til internationale klausuler og dens betydning, og nåede frem til, at CIF klausulen ikke i selv kunne afgøre leveringssted. Byretten fandt derfor, at den ikke var rette værneting.

Landsretten
Under ankesagen forklarede C´s direktør, at han kendte INCOTERMS, der anvendes, når det blev aftalt, hvordan udgifter til fragt og forsikring blev fordelt.

Landsretten lagde stor vægt på dette udsagn og konstaterede samtidigt, at INCOTERMS er almindeligt kendte handelsklausuler, der anvendes ved forsendelseskøb. Parterne havde derfor via denne klausul aftalt, at leveringen var sket ved første overlevering til selvstændig transportør. Sagen havde derfor været korrekt anlagt i byretten, og dommerne sendte den tilbage til den danske byret.

Hvad kan man lære af sagen? – aftal værneting
Læren man kan udlede af dommen er, at almindeligt kendte kutymer, sædvaner og handelsklausuler, der har en vis udbredelse, direkte kan gå ind og afgøre spørgsmål, som man ikke har taget stilling til i en kontrakt.

Køber gik i denne sag ud fra, at leveringstedet var Bratislava, fordi han forvekslede bestemmelsessted med leveringssted.

Landsretten lagde derimod ganske rigtigt vægt på Købelovens § 10, der bestemmer, at levering sker, når salgsgenstanden overgår til første selvstændige fragtfører. Dette skete i Svenstrup, hvorfor det var tidspunktet for både leveringen og dermed risikoens overgang, uanset om køber var bekendt med overleveringen i Svenstrup eller ej.

Havde parterne aftalt, ved hvilken ret, en retssag skulle føres i tilfælde af en tvist- det der hedder værneting- ville en sådan aftale have overtrumfet INCOTERMS klausulen.

Opfordringen er derfor altid at huske at aftale, hvor en sag kan blive taget til retten, når du indgår aftaler om varer eller services. Det er ikke kun ved internationale aftaler, at manglende klausuler kan give udfordringer. Der er også et betydeligt tidsforbrug ved, at skulle køre til den anden ende af Danmark for at møde op i retten.

Kan man ikke blive enige om en værnetingsklausul, så kan det betale sig at sætte sig ind i sædvaner, kutymer og ikke mindst handelsklausuler som INCOTERMS.

Du er også altid meget velkommen til at ringe til erhvervsjuristerne i Dansk Erhverv.