; ;
Gemt

Klimapuslespil

Hvad har it-selskaber, rengøringsfirmaer, hoteller og ingeniørvirksomheder til fælles? Det skal Eva Berneke finde ud af, og så skal hun sammen med resten af klimapartnerskabet for service, it og rådgivning give et bud på, hvordan sektoren kan reducere udledning af CO2.

Nyhed

Dansk Erhverv Magasinet nr 1 | 2020 | Af Mathias Veis

Eva Berneke er en af de markante kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Topchef i KMD og medlem af flere bestyrelser, bl.a. Lego, Nationalbanken og Vestas. Berneke har kæmpet for gode digitale løsninger til kommuner og arbejdet hos TDC i en udfordret periode. Hun er vant til den svære opgave. Hun siger selv, at hun griber tyren ved hornene.

Danmark i front
Nu skal hun redde klimaet. Men Eva Berneke står i spidsen for en sektor med et meget begrænset klimaaftryk. Det kan derfor virke som en helt let opgave for den garvede topchef. Men det er ikke sektorens eget aftryk, der motiverer Berneke til formandskabet:

”Min store motivation er, at service, it og rådgivning har en enorm indflydelse på klimaløsningerne til resten af erhvervslivet. Klimapartnerskabet er en alle tiders mulighed for at positionere Danmark i forhold til klima. Her er Danmark allerede i front. Men det er vi ikke kommet sovende til, og skal vi fortsat være i front, skal vi udarbejde nogle lovgivnings- og erhvervsmæssige tiltag. Service, it og rådgivning kan være en enorm driver for klimaet. Så for mig er det en kæmpe mulighed for at være med til at skrive det næste kapitel i den grønne omstilling.”

Lille aftryk / Stort potentiale
Det er hele 54 procent af Danmarks virksomheder, fordelt på de tretten klimapartnerskaber, der hører under klimapartnerskabet for service, it og rådgivning. Sektoren står altså for næsten hvert tredje job i det private erhvervsliv ifølge tal fra Erhvervsministeriet. Men selvom tallene er store på økonomien, så er klimaaftrykket fra sektoren faktisk nede under 0,5 procent af Danmarks samlede udledning af CO2 ifølge tal fra Energistyrelsen.

”Hvis vi begynder med at kigge på vores egen lille klimakonto hos service, it og rådgivning, så er det primært kørsel og varme, hvor vi har sorte tal. Resten af forbruget er relativt grønt allerede. Så kørsel og varme må vi selvfølgelig gøre noget ved.”

»Digitalisering kan i den grad reducere vores klimaaftryk.«

- Eva Berneke

Kan sektoren gøre noget ved andres klimakonto?

“Vores sektor kan gøre størst forskel ved at udvikle løsninger, der påvirker resten af erhvervslivet. It-branchen leverer jo ikke bare digitalisering til sig selv, men også til resten af det danske erhvervsliv og den offentlige sektor. Digitalisering kan i den grad reducere vores klimaaftryk. Det samme gælder rådgivere, der kan rådgive om klimahensyn til alt fra byggebranche til transportsektor. Det gælder også service, der også kan levere en bæredygtig service på tværs af alle brancher gennem eksempelvis catering.”

Hvilke løsninger kunne det konkret være?

”KMD har været med til at regne på en digital lyskurv, som folk i København i hvert fald vil blive glade for. Den digitale lyskurv reagerer på mængden af trafik, så der ikke når at blive dannet køer. Traditionelle lyskurve derimod kører på en forudbestemt timer,” fortæller Eva Berneke og fortsætter:

“Vi har også et andet lille eksperiment i Odense kommune, hvor vi overvåger vandrør. Før kørte der en tekniker rundt og foretog målinger. Det brugte han tre dage om måneden på. I dag sidder der nogle små målere, så man hyppigere får data. Teknikeren behøver derfor ikke vente en måned, før han eller hun opdager, at et vandrør er gået i stykker. Kommunen sparer penge på skader og teknikerens tre kørselsdage om måneden. Kunne man gøre det med alle vandrør i Danmark, så er det klart, at den slags kunne begynde at batte.”

Løftestang til grøn omstilling
En af de helt store motorer, der kan drive innovation i det danske samfund, er offentlige indkøb, som hvert år udgør omkring 355 milliarder kroner. Hvis det offentlige derfor begynder at fokusere på grøn omstilling, kan det offentlige indkøb blive en løftestang. Rammeaftalerne for offentlige indkøb hedder SKI-aftaler, og de afgør hvilke varer eller tjenesteydelser, der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris. Men ifølge Eva Berneke er der behov for, at det offentlige gør mere på den front:

”Når vi sælger over SKI-aftaler i det offentlige, så fylder det grønne ingenting. Og på tværs af service, it og rådgivning har vi brug for det offentlige som medspiller. Det offentlige bør bruge egen indkøbskraft til den grønne omstilling. Så vi får noget hjælp i stedet for barrierer.”

»Det er rigtig svært at arbejde med nationale løsninger, hvis der skal være 98 forskellige versioner.«

- Eva Berneke

Hvilke barrierer ser du da for offentligt samarbejde?

”Sådan noget som kommunegrænser skaber unødige barrierer, fordi man ikke har fælles fodslag på tværs af kommunerne om regler for eksempelvis madspild. Forskellene på tværs af kommunerne er jo ikke skabt for at genere os. Det ved jeg. Men vi og vores data er blinde for den årsag. Man er nødt til at tage en diskussion med KL og Danske Regioner, så de kan blive medspillere. Det er rigtig svært at arbejde med nationale løsninger, hvis der skal være 98 forskellige versioner.”

Behov for incitamentsordninger
På Marienborg, da regeringen annoncerede klimapartnerskaberne, var også den finansielle sektor mødt op, fordi ”den ville investere, hvis bare der er en businesscase,” som Berneke siger. I den businesscase, som Berneke peger på, skal det offentlige være medspiller. Ikke kun som investor, men også gennem incitamentsordninger:

”Der er mange store investeringer, hvor vi skal digitalisere alt fra lyskryds til vandrør. Men er det Trafikstyrelsen, der skal åbne pengepungen, eller skal der gives et incitament, så det rent faktisk sker? I kølvandet på klimapartnerskaberne kommer der nok en pæn lang ønskeliste omkring skatte- og afgiftssystemer, man gerne vil have ændret. Jeg tror, incitamentsordninger er noget af det vigtigste på den ønskeliste.”


[De fire formænd: Michael Løve, direktør i Netto, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, Eva Berneke, adm. direktør i KMD, og Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV Panalpina]


En hjørnebrik i eksporteventyret
Op mod 70 procent af KMD’s kunder er i dag at finde i det offentlige. Det var derfor, det japanske NEC opkøbte KMD i 2018. Opkøbet har lært KMD en del om at bringe nationale produkter ud på den internationale handelsplads.

”Vi skal bruge vores nationale muskler. Vindeventyret var jo ikke lykkedes, hvis ikke vi havde udarbejdet en national målsætning. Hvis en enkelt virksomhed havde syntes, det var spændende at fremstille vindmøller, havde vi aldrig fået Vestas. Der er rigtig mange brikker i puslespillet, før man får en bomstærk eksportsektor. Der tror jeg, at service, it og rådgivning kan være en hjørnebrik.”

»Vi skal bruge vores nationale muskler.«

- Eva Berneke

En anden grund til, at NEC valgte at opkøbe KMD, var, fordi japanerne næsten kun havde private kunder. Japanerne ville gerne lære at sælge til offentlige institutioner. Men i stedet for at opfinde den dybe tallerken selv, så fandt de en i udlandet. Det har KMD også lært af.

”For at løse klimaproblemerne skal vi få integreret nogle udenlandske løsninger, som kan passe godt i danske systemer,” siger Eva Berneke og fortsætter:

”Vi hælder jo hellere end gerne energi frem og tilbage mellem de nordiske lande og Baltikum, når nogen har overskudsenergi. Hvorfor kan vi ikke tænke på samme måde, når det kommer til nye idéer? Hvorfor ikke lige komme ud af osteklokken og se, hvad der er i udlandet. Dybe tallerkener findes der altså nok af.”