; ;
Gemt

Kontrolkampagne om anvendelse af tilsætningsstoffer i detailvirksomheder

Har du styr på reglerne for tilsætningsstoffer i din virksomhed? Fødevarestyrelsen gennemfører lige nu en kontrolkampagne på området.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 22. JANUAR 2019

For en lang række tilsætningsstoffer er der fastsat en ADI-værdi (Acceptabel Daglig Indtag), som er udtryk for en grænse for, hvor meget en person kan tåle at indtage dagligt. Risikoen er, at tilsætningsstoffer kan være i strid med reglerne, fx i produkter, hvor de ikke er tilladte eller i for store mængder. Det kan således være forbundet med en sundhedsmæssig risiko, hvis de tilladte mængder ikke overholdes.

Fødevarer som fremstilles til den endelige forbruger skal både overholde gældende EU-grænseværdier samt danske særregler for tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer godkendes i EU på baggrund af en risikovurdering, som er baseret på anvendelsen af de specifikke fødevarekategorier, og godkendelsen gives på visse betingelser fx mængdebegrænsning.

Formålet med kampagnen er:

  • Få overblik over om virksomhederne anvender tilsætningsstoffer korrekt herunder dosering, mængdebegrænsning og indplacering af fødevarer i fødevarekategorier.
  • Få overblik over om virksomhedens risikoanalyse for anvendelse af tilsætningsstoffer i fødevarer er dækkende
  • Gennem vejledning at øge virksomhedernes kendskab til reglerne og anvendelse af databasen for tilsætningsstoffer

Fødevarestyrelsen vil i løbet af kampagnen besøge alle typer af detailvirksomheder, som anvender tilsætningsstoffer f.eks. bagere, fiskehandlere, restauranter/kantiner/institutionskøkkener, slagtere.

Relevant lovgivning

  • Forordning nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer
  • Bekendtgørelse nr. 1247 af 30. oktober 2018 om tilsætninger m.v. til fødevarer. 
  • Forordning nr. 852/2004 om fødevarehygiejne