; ;
Gemt

Kraftig stigning i konkurser i februar

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at 248 aktive virksomheder i Danmark gik konkurs i februar, når der tages højde fro normale sæsonudsving. Det er hele 32 pct. flere end i januar. Konkurserne i februar førte til, at 1.118 fuldtidsjob gik tabt i februar

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 6. marts 2019

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at 248 aktive virksomheder i Danmark gik konkurs i februar, når der tages højde fro normale sæsonudsving. Det er hele 32 pct. flere end i januar. Konkurserne i februar førte til, at 1.118 fuldtidsjob gik tabt i februar – det er til gengæld 41 pct. færre end i januar, som var præget af konkurs i en enkelt stor virksomhed. Det er særligt i Syddanmark og Midtjylland, at konkurserne har resulteret i mange tabte job.

Der kan være tekniske årsager til at antallet af konkurser svinger fra måned til måned, eller en enkelt virksomhed kan have stor betydning for antallet af tabte job som følge af konkurser. Når det er sagt, så er det en meget kraftigt stigning i antallet af konkurser i februar. De nye tal tyder på at antallet af konkurser peger lidt op. I løbet af de seneste tre måneder er antallet af konkurser 2 pct. højere end de foregående tre måneder.

Vi har generelt i løbet af de senere år oplevet, at flere aktive virksomheder går konkurs. Det er overraskende set i lyset af, at der har været, og fortsat er fremgang i dansk og international økonomi. Det giver gode økonomiske forudsætninger for mange danske virksomheder. Men fremgangen i økonomien har samtidig givet mange med en iværksætter gemt i maven bedre vilkår for at starte egen virksomhed. Det har også betydet, at vi aldrig har set så mange starte egen virksomhed, som vi ser i disse år. Det er en af forklaringerne på, at vi ser flere konkurser i disse år end vi ellers umiddelbart kunne forvente.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil