Lønmodtager eller freelancer – hvor går grænsen?

I dansk ret findes der ikke en klar definition af, hvornår en person er lønmodtager eller freelancer. Derfor kræver det ofte en konkret vurdering. Det var også tilfældet i en ny faglig voldgift, hvor opmanden skulle tage stilling til, om arbejdskraft fra underentreprenører var omfattet af en virksomheds overenskomst.

De generelle overvejelser
En lønmodtager defineres ofte som en person, der modtager løn for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En freelancer er derimod en selvstændig konsulent, der udfører en konkret og afgrænset opgave for egen regning og risiko, og som derfor ikke bliver ansat i virksomheden.

Afvejningen er vigtig, fordi en lønmodtager – i modsætning til en freelancer – er beskyttet af den ansættelsesretlige lovgivning.

Vurderingen af, om en person er lønmodtager eller freelancer, skal foretages på grundlag af alle vilkår i arbejdskontrakten. Ofte er det af afgørende betydning, om personen er underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse, eller om personen selv tilrettelægger sit arbejde uden instruktioner fra virksomhedens side. Desuden kan det også have betydning, om personen kan udføre arbejde for andre hvervgivere eller ej.

Ny afgørelse
I en ny faglig voldgift skulle opmanden tage stilling til, om en virksomheds anvendelse af selvstændige erhvervsvirksomheder til at udføre en række arbejdsopgaver for sig var en omgåelse af en konkret overenskomst, ved at arbejdet reelt blev udført i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold.

I den konkrete overenskomst var der en bestemmelse, der beskrev, hvornår der kunne foreligge omgåelse:

”Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige; udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet; er ansvarlig for arbejdets kvalitet; er økonomisk ansvarlig; bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.”

Opmanden fastslog indledningsvis, at et centralt element i sager om omgåelse af overenskomster er, hvilken af de to virksomheder, der reelt har stået for ledelse og instruktion i forbindelse med arbejdets udførelse.

Herefter bemærkede opmanden, at der altid er tale om en konkret bedømmelse, hvor der kan indgå yderligere momenter, blandt andet om der er tale om en enkeltstående opgave eller et længerevarende forhold, om arbejdet er opgave- eller tidsbestemt, om betaling for arbejdet sker efter resultat eller tid, og om den arbejdsudførende efter sin stilling på markedet naturligt må anses for selvstændig eller lønmodtager.

I den konkrete sag fandt opmanden det ikke bevist, at der forelå omgåelse af overenskomsten. Opmanden lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt, at lønmodtagersiden havde fremlagt en telefonliste, hvor de selvstændige erhvervsdrivende stod anført side om side med almindeligt ansatte i virksomheden. Det blev ej heller anset for tilstrækkeligt, at virksomheden havde en ugentlig oversigt over igangværende opgaver, der omfattede både de opgaver, som blev udført af virksomheden selv, og de opgaver, som blev udført af underentreprenørerne.

Dansk Erhverv bemærker
Afgrænsningen mellem freelancere og lønmodtagere kan være svær, og konsekvenserne ved et forkert valg kan være store og dyre.

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at du kontakter os for rådgivning, hvis du er i tvivl, om en arbejdskontrakt skal vedrøre et lønmodtagerforhold eller en freelanceaftale.

Læs også mere om ansættelse og rekruttering her: Ansæt og rekrutter (danskerhverv.dk)