; ;
Gemt

Lovløshed præger kommunernes hjemtagning af serviceopgaver

Dansk Erhverv har trukket kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer i Klagenævnet for Udbud. Kommunerne har annulleret et offentligt udbud og taget opgaven hjem på et usagligt grundlag, mener Dansk Erhverv, der synes, det er for nemt for kommunerne at gøre, som det passer dem.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - 23. november 2018 - Af Kristian Kongensgaard

Den 23. marts 2018 sendte kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer driften af deres fælles hjælpemiddeldepot i offentligt EU-udbud. Tilbuddene ville blive vægtet lige mellem pris og kvalitet. Da fristen udløb den 2. maj 2018, havde fire virksomheder givet tilbud på opgaven. Dagen efter, den 3. maj, kontaktede Holstebro Kommunes indkøbschef den tilbudsgiver, der var billigst, og spurgte ind til hvordan virksomheden ville løse opgaven. Den 22. maj annullerede de tre kommuner udbuddet med den begrundelse, at tilbuddene ville forøge kommunernes omkostninger væsentligt. De tre kommuner ville fremover selv drive hjælpemiddeldepotet.

Efterlyser klarere regler for at annullere udbud
Markedschef Morten Jung, Dansk Erhverv, mener, at det er alt for nemt for kommunerne at annullere et udbud og tage opgaven hjem:

”Der er ingen klare krav om, at kommunerne skal dokumentere, at de kan løse en opgave billigere eller bedre end private aktører. Desuden er det jo spildt arbejde for både kommunen at udarbejde udbudsmateriale og for de private virksomheder at afgive tilbud. Alene transaktionsomkostningerne for den enkelte tilbudsgiver løber som tommelfingerregel op i 9 procent af kontraktsummen. Derfor er der behov for, at kommunerne får klarere regler for at annullere udbud. Det kunne Folketinget passende tage initiativ til, når udbudsloven evalueres i 2020,” siger han.

Hjemtagning ville koste 2,3 millioner kr. ekstra om året
Men tilbage til udbuddet i de tre vestjyske kommuner. På vegne af en medlemsvirksomhed, der havde afgivet tilbud, ville Dansk Erhverv ikke finde sig i, at udbuddet blev annulleret ved at henvise til, at tilbuddene var for dyre. Dansk Erhverv anmodede derfor flere gange om aktindsigt hos de tre kommuner for at få indblik i de beregninger, der lå til grund for annullationen. Resultatet af aktindsigterne viste, at kommunerne ved at hjemtage opgaven ville få en merudgift på 2,3 millioner kr. årligt. På den baggrund besluttede Dansk Erhverv at gå til Klagenævnet for Udbud.

De tre kommuner har villet undgå at handle med en konkret tilbudsgiver
”Det er jo helt åbenlyst, at de tre kommuner har annulleret udbuddet på et usagligt grundlag. Desuden er det i strid med udbudslovens principper om gennemsigtighed og ligebehandling, når vi sammenholder begrundelsen for annullationen med kommunernes egne oplysninger om de forventede omkostninger ved kommunens egen drift af opgaven. Når man ser nærmere på den korrespondance, som kommunerne indbyrdes har haft om sagen, tyder det i øvrigt på, at man har villet undgå at handle med en konkret tilbudsgiver.”

Som udgangspunkt skal kommunerne ikke drive erhvervsvirksomhed
Principielt mener Morten Jung, at kommunerne altid bør benytte sig af, at der er et privat marked for at udføre offentlige serviceydelser.

”Som det klare udgangspunkt skal kommunerne ikke drive erhvervsvirksomhed. Hvis der ikke er private aktører i markedet, så er kommunerne naturligvis nødt til selv at udføre opgaven. Det samme er tilfældet, hvis kommunerne selv har kompetencerne til at sikre den bedste kvalitet eller vitterligt kan gøre det billigere. Men hvis der er private aktører, bør kommunerne være forpligtet til at konkurrenceudsætte opgaven. Hvis kommunen selv vil byde ind på opgaven, skal det ske gennem et kontrolbud på fair og lige vilkår samt efter OECD’s retningslinjer for beregning af omkostninger. På den måde sikres det, at alle relevante omkostninger for kommunen medregnes. I dag er der ikke nogen, der kontrollerer, om det offentlige rent faktisk udfører opgaven bedre eller billigere, end da opgaven var på private hænder. Der er heller ingen lovgivning, der regulerer adgangen til at hjemtage opgaver, der tidligere har været sendt i udbud.”

Klagenævnets afgørelse forventes i foråret 2019
I december 2018 skal de tre kommuner indgive deres svar på Dansk Erhvervs klageskrift, og herefter skal Dansk Erhverv inden jul replicere. I januar 2019 kommer så det afsluttende processkrift, inden den endelige afgørelse fra Klagenævnet for Udbud, som forventes at komme i foråret 2019.

”Klagenævnet skal navnlig vurdere, om udbuddet blev annulleret på et usagligt grundlag, og om annullationen skete i strid med de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling. Med møje og besvær har vi fået aktindsigt i beregningsgrundlaget. Vi mener, at det burde være det offentlige selv, der skal bære bevisbyrden for, at annullationen er saglig. Det er ærgerligt, at kommunerne på denne måde kan omgå konkurrenceudsættelse så let. Deres opgave er at sikre borgerne den bedste service til den billigste pris. Det har hverken noget med ideologi eller religion at gøre - det er bare sund fornuft,” siger Morten Jung.

Vi mangler viden om omfang og årsager til hjemtagning
Der kan være mange forskellige grunde til, at en kommune vælger at hjemtage en opgave. Det kan for eksempel skyldes, at kommunen er utilfreds med kvaliteten i leverancerne, eller at det offentlige ønsker at opbygge viden og erfaring på et givent område.

”Derfor efterlyser vi mere viden om, i hvilket omfang det offentlige hjemtager opgaver, og hvad de bagvedliggende årsager til hjemtagelserne er. Der er behov for at få overblik over problemets omfang og kendskab til de faktorer, der kan være medvirkende til en senere hjemtagelse,” siger Morten Jung.

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Markedschef
Medarbejderprofil