; ;
Gemt

Én indgang til sundhedsdata

Med etableringen af én indgang til sundhedsdata, er vi kommet et godt skridt i den rigtige retning

Nyhed

12. marts 2021

Det er langt fra nyt, at digitalisering og brug af data er et vigtigt emne i den sundhedspolitiske debat, og det er den grad blevet bekræftet i af coronaens indtog i 2020. Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder sundhedsdata, men der er stadig helt centrale elementer, vi skal være opmærksomme på. ”Hvis vi skal have opbakning fra befolkningen og politikere, skal der være fuldstændig styr på datasikkerhed og retten til privatliv”, lyder det fra Anders Thomsen, markedsdirektør i Dansk Erhverv.


De danske sundhedsmyndigheder har et væld af datasæt, der dækker danskernes sundhedsdata, fra vugge til grav. Dette giver et enormt fordelagtigt og dybdegående indblik i den danske befolknings sundhed, men i Danmark skal vi blive bedre til at bruge dette store potentiale. Med en fælles indgang til sundhedsdata bliver det langt nemmere for både forskere og virksomheder at få et overblik over de tilgængelige datasæt, ligesom vejledning om ansøgninger om adgang bliver mere tilgængeligt.


”At fjerne barriererne for adgangen til sundhedsdata gør det nemmere for Danmark at deltage i større internationale forskningssamarbejder. Derfor er det et rigtig godt skridt, vi har taget med en fælles indgang”, siger Katrine Feilberg Schouenborg, Sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv. Vi efterspørger derfor, at Danmark tager det nødvendige skridt mod en mere moderne administration af data, så det danske sundhedsvæsen kan få de bedste midler til forebyggelse- og behandling af sygdom, samt til at styrke life science-branchens bidrag til den økonomiske udvikling af Danmark.