; ;
Gemt

Metrocityringen betyder nye handelsmønstre

Den nye metrocityring vil blive åbnet sommeren 2019, og det vil betyde ændringer for pendleres færden og indkøbsvaner.

Nyhed

DANSK ERHVERV | HANDEL - 6. SEPTEMBER 2018

Den nye metrocityring i København bliver åbnet næste sommer. Det har blandt andet som konsekvens, at metrostationerne bliver endnu mere befærdede, samt at Movia ned- og omlægger en række buslinjer.

Ændringer i kollektiv trafik som metroen i København, letbanerne i Aarhus-Odder-Grenå samt Odense og den kommende bane til Billund har betydning for detailhandelen, idet ændringerne vil påvirke pendlernes vej til og fra arbejde og dermed også indkøbsvanerne. Hold derfor øje med de nye projekter lokalt og regionalt. De kan have betydning for din butik. Det samme gælder nye omfartsveje og andre tiltag, der ændrer kundernes daglige kørselsmønster.

Movia har oplistet ændringerne, og pendlerne kan også få information om ændrede rejsetider med bil, cykel eller kollektiv trafik

Der åbnes 17 nye metrostationer, og antallet af store skiftesteder stiger fra 7 til 17. Indkøbsmuligheder på start-, omstignings- eller slutstedet for pendlernes rejse er attraktive, da det typisk er der, at dagens indkøb lægges.

Dansk Erhverv samarbejder med Movia om at kommunikere om ændringerne og vil løbende informere yderligere om emnet frem til åbningen af metroen i sommeren 2019.

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil