; ;
Gemt

Nationalbanken opdaterer 500-kronesedlen med nye sikkerhedselementer

17. november 2020

Den nye 500-kroneseddel tages i brug den 17. november 2020, mens de øvrige sedler vil blive opdateret over en årrække - afhængigt af udviklingen i brugen af kontanter. De gamle sedler tages ikke aktivt ud af cirkulation, så de nye og gamle vil sameksistere over en længere periode.

Den 17. november 2020 tages de nye 500-kronesedler i brug. De opdaterede sedler ser grundlæggende ud som de nuværende, men der er nye sikkerhedselementer, som er markante nok til, at man vil kunne se forskel, hvis man sammenligner en ny og en gammel seddel. Forventningen er dog, at langt de fleste borgere og butiksansatte ikke umiddelbart vil opdage, om de står med en ny eller gammel seddel i hånden i daglig brug.

De gamle sedler tages ikke aktivt ud af cirkulation, så de nye og gamle vil sameksistere over en længere periode, indtil de gamle sedler er ødelagt eller slidt op. Det er med andre ord vigtigt at understrege, at ingen behøver gøre noget for at få udskiftet de sedler, de allerede har.

Efterhånden som de eksisterende sedler bliver slidte og tages ud af cirkulation, erstatter Nationalbanken dem med de nye udgaver af sedlen. Nationalbanken begynder, som nævnt, med 500-kronesedlen, som nu er klar i den nye udgave.

Hvis du vurderer, at din virksomhed vil kunne komme til at opleve udfordringer med de nye sedler, så hører Dansk Erhverv gerne om det. Det kan for eksempel være i forbindelse med SafePay-automater eller lignende. 

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil