; ;
Gemt

Nedadgående optimisme i dansk erhvervsliv

Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med februar. Industriens konjunkturindikator fortsætter faldet, vi har set siden toppen i august sidste år. Servviceerhvervenes konjunkturindikator faldt også i februar, mens byggeriets er uændret.

Nyhed

DAGENS ØKONOMISKE KOMMENTAR ONSDAG DEN 27. FEBRUAR

Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med februar. I februar var industriens konjunkturindikator faldt til nettotallet -5. Industriens konjunkturindikator fortsætter dermed faldet, vi har set siden toppen i august sidste år. Servviceerhvervenes konjunkturindikator faldt også i februar, mens byggeriets er uændret.

Det generelle billede er, at optimisme blandt danske virksomheder i øjeblikket er dalende. Den samme tendens har vi set for forbrugertilliden, der er faldet siden sommeren sidste år. Den mindre optimisme har ramt alle dele af dansk erhvervsliv. Industrien, serviceerhvervene og byggeriet er i dag alle mindre optimistiske end for et år siden. Det er ikke gode tegn for udviklingen i dansk økonomi. Efter tre år med vækst på over 2 pct., så gik væksten ned i et lavere gear i sidste år. Der er heller ikke positive tegn på vores vigtigste eksportmarkeder, hvor væksten er gå ned i gear. Det skyldes bl.a., at væksten i tysk økonomi har været svag i andet halvår, og der er ikke umiddelbart tegn på bedring i starten af 2019.

De svage nøgletal for udviklingen på vores vigtigste eksportmarkeder ser nu ud til at have ramt optimisme i alle dele af dansk erhvervsliv, der i dag er mindre optimistiske end for et år siden. Der er betydelige risici for dansk erhvervsliv i år på grund af usikkerhed omkring handelskrig, Brexit samt de generelt svagere nøgletal for europæisk økonomi.