; ;
Gemt

Kongetallet viser fortsat vækst i beskæftigelsen

Kongetallet, som i dagens anledning bør kaldes dronningetallet, viser, at beskæftigelsen i USA fortsætter sin vækstkurs, men ikke så markant som ventet.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 8. marts 2019

Kongetallet, som i dagens anledning bør kaldes dronningetallet, viser, at beskæftigelsen i USA fortsætter sin vækstkurs, men ikke så markant som ventet.
Der er i februar måned skabt 20.000 amerikanske jobs udenfor landbruget, selvom forventningerne lå på ca. 180.000. De tidligere estimater fra december og januar er opjusteret.
Beskæftigelsen udenfor landbruget er steget i USA hver eneste måned i mere end 100 måneder. Selvom man altid skal huske, at nøgletallet er et estimat, som kan undergå mærkbare revisioner i de kommende måneder, så er det skuffende nyt for danske virksomheder. USA er vores tredjestørste eksportmarked. Sidste år eksporterede vi varer og tjenester for mere end 125 mia. kr. til USA.
I lyset af de nedjusterede forventninger til europæisk vækst, som er kommet fra OECD og ECB tidligere på ugen, kunne have man have håbet på bedre nyheder fra USA.