; ;
Gemt

Ny artikelserie: GDPR Nyt

31. august 2020

Dansk Erhverv lancerer en artikelserie, hvor vi sætter fokus på databeskyttelse under overskriften ”GDPR Nyt”. I første episode har vi besøgt Datatilsynet, hvilket der er kommet et par gode videoer ud af. 

Schrems II 
EU-Domstolen afsagde den 16. juli 2020 dom i den såkaldte “Schrems II-sag" og nåede til den konklusion, at der fremover ikke kan ske overførsel af personoplysninger til USA via Privacy Shield-ordningen.  

Afgørelsen har enorm betydning for de mange danske virksomheder, der udveksler personoplysninger med samarbejdspartnere mv. i USA, for eksempel fordi de anvender databehandlere eller underdatabehandlere i USA eller udveksler personoplysninger i forbindelse med samhandel. 

På nuværende tidspunkt er der ikke klarhed over, hvordan overførslen af personoplysninger skal løses i fremtiden, men forventninger er, at der findes en ny løsning, som kan erstatte det nu forkastede Privacy Shield.  

Vi har talt med Datatilsynet om EU-Domstolens afgørelse og betydningen for danske virksomheder. Se med her: Video: EU-dom vedr. overførsel af personoplysninger til USA via Privacy-Shield ordningen.

Opdateret vejledning om fortegnelser  
Datatilsynet har opdateret deres vejledning om fortegnelse på baggrund af de erfaringer, som Datatilsynet har fået gennem de senere års tilsyn.  

Selvom der er talt om mindre ændringer i vejledningen, betyder ændringerne, at virksomhedernes eksisterende fortegnelse skal gennemgås og i mange tilfælde opdateres. 

Hør her, hvori ændringerne består: Video: Datatilsynet har opdateret deres vejledning om fortegnelse.

Læs den opdaterede vejledning her: Datatilsynets vejledning om fortegnelse.

Kontakt

Handel

Martin Jørgensen

Advokat, chefkonsulent
Medarbejderprofil