Gemt
Presse og Nyheder

Ny tjekliste til webshops om kemikalielovgivningen

Miljøstyrelsen har udgivet en tjekliste til danske netbutikker, der samler op på de vigtigste regler i kemikalielovgivningen. Find ud af, om du lever op til reglerne med tjeklisten her.

Nyhed

DANSK ERHVERV | E-HANDEL - 14. MAJ 2019

Dansk Erhverv har i kraft af sit formandskab i Miljø- og Fødevareministeriets Kemikalieforum sikret midler til en oplysningskampagne målrettet danske forbrugere, der e-handler i udenlandske netbutikker, særligt netbutikker etableret uden for EU. Derved går de danske myndigheder til efteråret ind i kampen for at oplyse forbrugerne om de risici der eksisterer, når man handler hos udenlandske netbutikker fra ikke-EU-lande.

Samtidig har Miljøstyrelsen lavet en guide, der skal hjælpe danske netbutikker med at overholde lovgivningen på området. En større EU-stikprøvekontrol tidligere på året afslørede nemlig, at over 80 % af de kontrollerede e-shops i 15 EU-lande, ikke havde styr på reglerne om oplysning om faren og reglerne for mærkning af kemiske blandinger. For at komme dette til livs, og for at hjælpe virksomhederne, har Miljøstyrelsen derfor lavet et nyt site, der med en praktisk tjekliste skal hjælpe med at skabe overblik over alle de krav, man som netbutik skal overholde.

Se tjeklisten, og find mere information. 

Kontakt os

Handel

Jakob Lamm Zeuthen

Miljøpolitisk chef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.