; ;
Gemt

Nye EU-regler om urimelig handelspraksis med fødevarer

Fra 2021 kommer der regler mod urimelig handelspraksis mellem fødevarevirksomheder. Det gælder bl.a. nye krav til betalingsfrister, indførsel af sort- og grålister over urimelige handelspraksis, og etablering af en selvstændig håndhævelsesmyndighed.

Nyhed

Dansk Erhverv | Handel - 17. april 2019

EU har vedtaget direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest 1. maj 2021, og være trådt i kraft senest 1. november 2021. Nedenfor gives en udførlig gennemgang af hvad de nye regler kommer til at betyde og hvem, der er omfattet.

Hvilke samhandelsaftaler vil de nye regler gælde for
Direktivet finder anvendelse på samhandelsaftaler såfremt følgende betingelser er opfyldt:

(1) En leverandør med en årlig omsætning på max EUR 350 mio., indgår en aftale om
(2) køb og salg af landbrugs- og/eller fødevarer, med en
(3) køber der enten (a) er en offentlig myndighed, eller (b) er placeret i en højere omsætningskategori end leverandøren.

Såfremt samtlige disse tre betingelser er opfyldt, opsætter direktivet en række begrænsninger for, hvilke vilkår samhandelsparterne kan aftale. Vilkårene som er nævnt i direktivet, er opdelt i direkte ulovlige vilkår (sortlisten), og vilkår der som udgangspunkt er ulovlige, men som samhandelsparterne ved forudgående klar og utvetydig aftale, kan fravige (grålisten).

Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektivet hvilket betyder, at de enkelte medlemsstater har mulighed for at opretholde eksisterende regler, samt indføre nye strengere regler, end dem der allerede findes i direktivet. Andre medlemsstater har allerede strengere regler i deres nationale lovgivning, men det er ikke noget vi på nuværende tidspunkt har i Danmark.

Til håndhævelse af direktivets bestemmelser skal hver enkelt medlemsstat udpege eller etablere nationale håndhævelsesmyndigheder.

Stort set alle fødevarevirksomheder omfattes
Direktivet omfatter aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer i alle led i fødevareforsyningskæden, når blot én af parterne er etableret i en EU-medlemsstat.

Landbrugs- og fødevarer skal forstås meget bredt og omfatter både traditionelle landbrugs- og fødevarer som eksempelvis frugt, morgenmad, levende dyr, fisk og skaldyr, skinke, mælk, ost, og planter, men også varer som tobak, hør og dyrefoder er omfattet, ligesom eksempelvis bouillon, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, sodavand, vingummi, chips og lakrids også er omfattet.

Dermed vil stort set alle aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer, ind i, ud af, og indenfor EU, fra landmand, over forarbejdnings- og distributionsled, frem til salg hos købmanden, fremover vil blive underlagt særskilt regulering.

Hvilke aftaler er IKKE omfattet
Formålet med direktivets er at begrænset – eller fjerne – de urimelige handelsvilkår der begrundes i, at en køber har en mere magtfuld handelsposition end leverandøren.

For at fastslå om køberen har en sådan mere magtfuld handelsposition opdeler direktivet købere og leverandører i grupper baseret på omsætningsbaserede og direktivet finder kun anvendelse, såfremt køberen er placeret i en højere omsætningsgruppe end leverandøren. Hvis leverandøren og køberen er placeret indenfor samme gruppe, finder direktivet ikke anvendelse.

Omsætningsgrupperne opgøres på baggrund af virksomhedernes årlige omsætning og er opdelt på baggrund af følgende tærskler: (i) EUR 2 millioner, (ii) EUR 10 millioner, (iii) EUR 50 millioner, (iv) EUR 150 millioner, og (v) højst EUR 350 millioner.

Direktivet vil eksempelvis finde anvendelse på en aftale mellem en leverandør med en årlig omsætning på EUR 45 millioner (gruppe iii) og en køber med en årlig omsætning på EUR 55 millioner (gruppe iv), men ikke på en aftale mellem en leverandør med en årlig opsætning på EUR 55 millioner (gruppe iv) og en køber med en årlig omsætning på EUR 145 millioner (gruppe iv).

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om det alene er virksomhedernes fødevareomsætning der skal medregnes ved opgørelsen af omsætningsgrupperne, eller om virksomhedernes ikke-fødevarerelaterede omsætning tillige skal medregnes. EU Kommissionen er opmærksom på problemstillingen, og det er et spørgsmål der skal afklares i forbindelse med implementeringen.

Sort- og grålister
Med direktivet bliver en række handelsvilkår oplistet og defineret som enten direkte ulovlige (sortlisten) eller ulovlige uden forudgående aftale (grålisten).

Direktivets sortliste indeholder følgende 9 direkte ulovlige handelsvilkår
(1) Betalingsfrist for 30 dage for letfordærvelige landbrugs- og fødevarer og 60 dage for andre landbrugs- og fødevarer.
(2) Annullering af ordre på letfordærvelige landbrugs- og fødevarer med urimelig kort frist.
(3) Købers ensidige ændring af vilkårene.
(4) Købers opkrævning af betalinger, der ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og fødevarer.
(5) Risiko for tab/forringelse overgår til leverandøren.
(6) Nægtelse af skriftligt at bekræfte betingelserne for en leveringsaftale skriftligt efter anmodning fra leverandøren.
(7) Købers misbrug af erhvervshemmeligheder/forretningshemmeligheder.
(8) Iværksættelse, eller trussel om iværksættelse, af handelsrepressalier over for leverandøren.
(9) Flytning af omkostninger for undersøgelse af kundeklager fra køber til leverandøren.

Direktivets gråliste indeholder følgende 6 handelsvilkår, der som udgangspunkt er ulovlige, men som samhandelsparterne ved en forudgående klar og utvetydig aftale, kan fravige:

(1) Returnering af usolgte varer.
(2) Leverandørbetaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation, eller tilgængeliggørelse af leverandørens varer.
(3) Leverandørbetaling for købers salgsfremstød.
(4) Leverandørbetaling for købers reklame.
(5) Leverandørbetaling for købers markedsføring.
(6) Leverandørbetaling for personale til indretning af lokaler til salg af leverandørens varer.

Hvem skal håndhæve
Hver enkelt medlemsstat skal etablere eller udpege et eller flere nationale håndhævelsesmyndigheder. I Danmark bliver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhævelsesmyndighed.

En leverandør der ønsker at klage over vilkårene i en samhandelsaftale, har valgfrihed mellem at indsende klagen til leverandørens nationale håndhævelsesmyndighed eller køberens nationale håndhævelsesmyndighed.

De(n) nationale håndhævelsesmyndighed skal endvidere tillægges en række beføjelser, herunder retten til at indlede og foretage undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af en klage, gennemfører uanmeldte inspektioner, træffe afgørelse om overtrædelse af vilkårene, og offentliggøre dets afgørelser vedr. overtrædelse af forbud.

Næste skridt
Direktivet er nu vedtaget og skal implementeres i dansk ret.

Danmark skal senest 1. maj 2021 have vedtaget de nationale danske bestemmelser, der skal implementere direktivets bestemmelser dansk ret.

De danske bestemmelser skal træde i kraft senest 1. november 2021, med en overgangsbestemmelse for eksisterende aftaler, således at disse skal være bragt i overensstemmelse med de nationale danske regler, senest 1. maj 2022.

Dansk Erhverv sidder i regeringens Implementeringsråd, som vil behandle denne sag. Vi vil derfor følge denne sag helt tæt.

Læs mere her:


• Den seneste version af direktivet dateret 19. marts 2019 

Forklarende brochure udarbejdet af Kommissionen 

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil