; ;
Gemt

Dansk Erhverv: Arv og gaver til godgørende fonde skal ikke samle støv

Justitsministeriet har fremsat et forslag, der betyder, at godgørende fonde kan anvende testamenterede midler til fondens formål uden at søge Civilstyrelsen om tilladelse til at uddele pengene. Dansk Erhverv og flere organisationer roser forslaget men håber ikke, at der lægges op til unødig stramning. Desuden bør ændringen også omfatte allerede testamenterede midler.

Nyhed

Når man i dag testamenterer eller donerer penge til godgørende fonde, har man en forventning om, at midlerne går til fondens formål. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, fortæller Rasmus Kjærhus Nørgaard fra Dansk Erhverv:

”Der er tale om en bureaukratisk teknikalitet. Hvis det ikke af testamentet direkte fremgår, at pengene skal uddeles, vil de automatisk indgå i fondens formue. Hvis fonden vil anvende pengene til fondens formål kræver det, at man indhenter samtykke fra Civilstyrelsen. Og her er praksis særdeles restriktiv. I praksis betyder det, at der er fonde, som har modtaget testamenteret arv, som de ikke kan uddele, da pengene er låst i deres grundkapital”, siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.  

Dansk Erhverv organiserer en række af de godgørende fonde, der er berørt af de nuværende regler i fondsloven. Én af de berørte organisationer er Mødrehjælpen, der via en række forskellige indsatser tilbyder rådgivning og vejledning til gravide og børnefamilier i sårbare og udsatte situationer. Direktør Ninna Thomsen hilser lovændringen velkommen:

”Når et menneske vælger at påskønne en organisation som Mødrehjælpen i forhold til arv, så har det menneske selvfølgelig en klar forventning om, at pengene kommer de sårbare familier til gavn. Det sker ikke med den nuværende lovgivning, der ofte forhindrer os i at anvende de midler, vi modtager som arv eller som gave. Det er jo i sidste ende de sårbare og udsatte børnefamilier, der rammes, og det er samtidig urimeligt over for de mange, der ønsker at støtte vores arbejde. Derfor er vi glade for, at justitsministeren vil ændre loven”, siger Ninna Thomsen.

Det synspunkt bakkes op af Lisa Holmfjord, der er direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre:

”Uanset størrelse er den sidste gave altid den største, og derfor er vi meget beærede, når vores krisecentre bliver betænkt”, siger Lisa Holmfjord. Penge til Dansk Kvindesamfunds Krisecentre er med til at skabe gode oplevelser for de kvinder og børn, der i en kortere eller længere periode bor på Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, fortæller Lisa Holmfjord:

”Arv og anden støtte har blandt andet givet kvinder og børn oplevelser i Tivoli, Legoland, biografen og på café som afbræk fra en svær hverdag.”

Bekymring for uhensigtsmæssig stramning
Både Dansk Erhverv og Mødrehjælpen har nærlæst ændringsforslaget. Og selvom man roser formålet med ændringen, er der også et par opmærksomhedspunkter.

”I forslaget lægges der op til en endnu strammere vurderingspraksis fra Civilstyrelsens side i de tilfælde, hvor der specifikt angives i testamentet, at pengene skal henføres til bundne midler. Det er uhensigtsmæssigt og unødvendigt”, siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Samtidig omfatter lovændringen ikke aktiver, som fonden har modtaget i gave før lovens ikrafttræden eller har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, hvilket Dansk Erhverv i samarbejde med Mødrehjælpen har påpeget i et netop afgivet høringssvar til Justitsministeriet.