; ;
Gemt

Op og ned for dansk vareeksport i 2018

Danmarks vareeksport steg globalt med 3,1 pct. i 2018 i forhold til året før, og i modsætning til vores tjenesteeksport (steg i 2018 med 0,2 pct.), som kun med betydelig metodisk usikkerhed kan opgøres på landebasis, kan vi med vareeksporten få et ret præcist billede af, hvordan afsætningen forløb ude på de enkelte markeder.

Nyhed

DANSK ERHVERV | INTERNATIONAL HANDEL - 15. MARTS 2019

Skrevet af Michael Bremerskov Jensen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv. 

Udenrigsministeriet udgiver en landebaseret udsigt for dansk vareeksport i modsætning til blot en global eksportudsigt, og nedenfor ses de 10 danske eksportmarkeder, som i 2018 afveg mest negativt fra ministeriets vækstskøn. Heldigvis er der ingen af de tunge volumenmarkeder for dansk eksport på listen. 

Det største marked er Irland, der købte for 4,8 mia. kr. danske varer sidste år i forhold til 5,1 mia. kr. i 2017 og hele 6,7 mia. kr. i 2016. Der indgår en lang række økonomiske variabler i Udenrigsministeriets beregning, herunder naturligvis BNP-væksten, og fælles for bl.a. Marokko, Kroatien, Sydafrika, Indonesien og Irland er, at deres økonomiske vækstrater aftog i 2018 og med mere end forventet.

De største økonomier på listen er Indonesien efterfulgt af Nigeria og Sydafrika, og i alle tre lande kom dansk vareeksport i forvejen fra et lavt udgangspunkt, hvilket gør 2018 så meget desto mere skuffende. At danske virksomheder ikke kunne afsætte for mere end 935 mio. kr. i 2018 til Indonesiens 265 mio. indbyggere virker ret uforståeligt. Væksten i indonesisk økonomi sidste år lå på 5,1 pct., hvorfor svaret ikke er at finde i en dyb recession.

I Dansk Erhvervs kommende magasin vil jeg gå mere i dybden med, hvordan 2018 forløb ude på eksportmarkederne.

Efter negativlisten følger nedenfor de 10 danske afsætningsmarkeder, hvor danske virksomheder ifølge Udenrigsministeriets eksportudsigt klarede sig mest over forventning i 2018. Ligesom det var heldigt, at der ikke var store volumenmarkeder på negativlisten, er det ærgerligt, at denne positivliste ikke rummer volumenmarkeder.

Den klart største økonomi og også den største eksportdestination her er Canada, som købte for 6,4 mia. kr. danske varer sidste år. Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i kraft i september 2017, og det ser ud som om, at danske eksportører tog bestik af de nye muligheder for at sende varer toldfrit derover. Vores vareeksport til canadierne løftede sig med ca. 800 mio. kr. fra 2017 til 2018 svarende til 14 pct. Det hele kan naturligvis ikke tilskrives CETA, men i lyset af, at canadisk økonomi tabte fart ganske markant i 2018, må noget af forklaringen være den nye frihandelsaftale. Serbien havde omvendt en stærk økonomisk vækst sidste år på 4,2 pct., hvilket smittede flot af på vores vareeksport til serberne, der steg fra 884 mio. kr. i 2017 til 1,2 mia. kr. Hongkong udgør et specialtilfælde, hvor de nøgne tal ikke fortæller den fulde historie, da territoriet i høj grad fungerer som indgangsport og reeksporter til fastlands-Kina.

Kontakt

EU og International

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for international handel
Medarbejderprofil