; ;
Gemt

Rekordmange lastbiler passerede Storebælt i 2020

02. februar 2021

Lidt over 1,5 mio. lastbiler kørte i 2020 over Storebæltsbroen. Det er det højeste antal i broens historie og en vækst på 0,5 procentpoint i forhold til året før.

Tallene vidner om, at der på trods af nedlukningen af samfundet i årets løb, som følge af covid-19, har været høj aktivitet i vejtransportbranchen.

Figur 1. Lastbiler over Storebæltsbroen (2007-2020, faktiske tal)

Kilde: Storebælt A/S

Især december måned var præget af, at mange lastbiler skulle frem og tilbage mellem landsdelene. Der kørte markant flere lastbiler over broen end december måned for de to foregående år, jf. figur 2. Restriktioner og nedlukning i detailhandlen førte bl.a. til, at flere danskere handlede julegaver online, som skulle leveres. Det er en af forklaringerne på det høje transportarbejde i december måned.

Figur 2. Lastbiler over Storebæltsbroen (oktober 2018-december 2020, sæsonkorrigeret)

Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af A/S Storebælt

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil