; ;
Gemt

Riksbanken fastholder renten uændret

Riksbanken har netop meddelt, at reporenten fastholdes uændret på -0,25%. Dertil signalere Riksbanken uforandret en kommende renteforhøjelse i slutningen af året eller i begyndelsen af 2020. Som noget nyt meddeler Riksbanken dog nu, at reporenten på sigt ventes at blive forhøjet i et lavere tempo end tidligere.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 5. september 2019

Riksbanken har netop meddelt, at reporenten fastholdes uændret på -0,25%. Dertil signalere Riksbanken uforandret en kommende renteforhøjelse i slutningen af året eller i begyndelsen af 2020. Som noget nyt meddeler Riksbanken dog nu, at reporenten på sigt ventes at blive forhøjet i et lavere tempo end tidligere. Begrundelsen er, at det nuvæ-rende usikre økonomiske klima nødvendiggør at Riksbanken går forsigtigt frem med pengepolitikken.

Dagens udmeldelse må siges, at være en overraskelse. Svensk økonomi har vist tydelige svaghedstegn over de seneste måneder. Det ses særligt på arbejdsmarkedet, hvor ledig-heden nu er begyndt at stige. Det burde i min optik bekymre Riksbanken på et tids-punkt, hvor inflationen er lav og inflationsforventningerne er aftagende. Riksbanken simpelthen al for optimistiske, og jeg vil ikke blive overrasket hvis Riksbanken bliver nødt til at æde deres ord igen over de kommende måneder.

Bekymrende for dansk økonomi
Det er naturligvis bekymrende, at svensk økonomi viser svaghedstegn. Danske virk-somheder eksporterer hvert år for i omegnen af 125 mia. kr. til Sverige, hvilket gør Sveri-ge til vores andet største eksportmarked. Det betyder, at ca. 80.000 danske jobs er direkte knyttet til eksporten til Sverige. Det er særligt industrien samt handel og trans-portsektoren, der har mange jobs tilknyttet eksporten til Sverige.

Vi mener at der er god grund til at være bekymret på svensk økonomis vegne. Svenske økonomi har været igennem et stærkt økonomisk opsving over de seneste år, der des-værre ikke har været så balanceret som man kunne ønske sig. Husholdningernes gæld er steget mærkbart til et rekordhøjt niveau og byggeaktiviteten har været historisk høj. Men nok mest bemærkelsesværdigt har prisstigningerne på boligmarkedet været ganske voldsomme. Dertil er det værd, at bemærke at den svenske eksport er relativt konjunk-turfølsom. Det betyder i vores optik, at svensk økonomi desværre kommer til at stå blandt de forreste i rækken til økonomiske øretæver, hvis den globale økonomi bliver ramt af en længere afmatning.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil