Tidlig pension øger mangel på faglært arbejdskraft

Lovforslaget om tidlig pension kommer ikke kun til at koste erhvervslivet højere skatter. Virksomhederne kommer også til at mangle arbejdskraft til at tjene til skatterne. Denne ubalance skal undgås ved at holde fast i højere pensionsalder, mener Dansk Erhverv.

 

Af Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Det er naturligvis uvist, hvor mange danskere der vil benytte sig af tidlig pension, hvis og når et lovforslag herom træder i kraft. Regeringen regner med, at loven vil trække i størrelsesordenen 10.000 lønmodtagere ud af arbejdsstyrken i forhold til målgruppen for tidlig pension på knap 50.000 i 2025.

Men efter forhandlinger med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten kan trækket ud af arbejdsmarkedet sagtens blive betydeligt større.

Med en i forvejen dyster udsigt til massiv mangel på især faglært arbejdskraft de kommende år, vil lovforslaget, uledsaget af andre tiltag, forværre rekrutteringssituationen for mange virksomheder. Selvom regeringen har forpligtet sig på at tilvejebringe tiltag, der udligner tab af arbejdsudbud i forbindelse med nye lovinitiativer, er det langt fra givet, at disse løfter indfries.

Tidlig pension skal finansieres af råderum, erhvervsliv og højere indkomstskat

Højere indkomstskatter, tilbagerulning af skattesænkninger på høje aktie- og kapitalindkomster, et loft over selskabers fradrag for de allerhøjeste lønninger samt en længere arbejdsgiverperiode for sygedagpenge er at finde blandt de initiativer, som regeringen sammen med et øget træk på statskassen har i spil som en del af finansieringsgrundlaget for tidlig pension. Der er således udsigt til, at ikke kun den finansielle sektor men erhvervslivet bredt kommer til at betale størstedelen af regningen for regeringens plan om at tilbyde en del af lønmodtagerne en mulighed for tidlig pension.

Lovforslag om højere pensionsalder vil sikre et øget udbud af arbejdskraft - men først fra 2035

Fortsatte stigninger i pensionsalderen er helt afgørende, hvis vi på den lange bane skal undgå, at langvarige ubalancer mellem offentlige udgifter og indtægter får den offentlige gæld til at vokse hurtigere, end der er råd til de kommende år.

Lovforslaget om at hæve pensionsalderen til 69 år i år 2035 ændrer ikke betingelserne for at drive virksomhed i Danmark her og nu - herunder også i forhold til rekrutteringsmuligheder. Men det er afgørende for tilliden til dansk økonomi og for mulighederne for at drive virksomhed i Danmark på længere sigt, at et flertal i Folketinget stemmer ja, hver gang Velfærdsaftalen foreskriver, at det er tid til at hæve pensionsalderen. Således er der umiddelbart mere på spil, end der måske ser ud til at være, når der senere på året skal stemmes om at forhøje pensionsalderen.