; ;
Gemt

Tysk erhvervsliv tror på tiltagende vækst

Fredag blev der offentliggjort tal, der viser at det samlede PMI-tal for Tyskland steg svagt fra 50,2 i december til 51,1 i januar. Det er det højeste niveau i nu fem måneder. Men nok så vigtigt har PMI-indekset for Tyskland lagt yderligere luft til den magiske grænse på 50, der indikerer skillelinjen mellem tilbagegang og fremgang i økonomien.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar fredag den 24. januar 2020

Fredag blev der offentliggjort tal, der viser at det samlede PMI-tal for Tyskland steg svagt fra 50,2 i december til 51,1 i januar. Det er det højeste niveau i nu fem måneder. Men nok så vigtigt har PMI-indekset for Tyskland lagt yderligere luft til den magiske grænse på 50, der indikerer skillelinjen mellem tilbagegang og fremgang i økonomien. Det er en god nyhed, da dagens tal dermed bekræfter at tysk økonomi igen har genfundet vækstmelodien efter et svært 2019, hvor økonomien var tæt på at gå i teknisk recession.

I industrien steg PMI-indekset fra 43,7 i december til 45,2 i januar. Det er det højeste niveau i 11 måneder. I servicesektoren steg PMI-indekset dertil fra 52,9 i december til 54,2 i januar. Der er altså ingen tvivl om, at erhvervslivet i Tyskland er blevet mere fortrøstningsfulde her i starten af det nye år. Det er der da også god grund til. USA og Kina har taget et konstruktivt skridt væk fra handelskrigen ved at indgå den første fase 1 aftale og i Storbritannien er risikoen for et hårdt og ukontrolleret brexit blevet skudt til hjørne. Dertil er der fortsat fornuftigt fremgang i det tyske privatforbrug, og arbejdsmarkedet virker også fortsat robust over opbremsningen i den økonomisk vækst.

Når det er sagt, så er det dog langt fra de velkendt tyske polkarytmer, der sætter tempoet i tysk økonomi i øjeblikket. I 2019 ender BNP-væksten et niveau omkring 0,6%, hvilket er den svageste vækst i seks år. Ser vi ind i 2020, så er der udsigt til en fortsat svag BNP-vækst på ca. 0,5-1%. Men det er naturligvis positivt, at risikoen for en hård recession i den tyske økonomi er aftaget betydeligt over de seneste måneder. Ser vi fremad, så forventer vi overordnet, at der udsigt til en blød opbremsning i tysk økonomi efter en årrække med relativt høje vækstrater og højkonjunktur.

Det er en god nyhed for danske økonomi. Tyskland er fortsat vores vigtigste eksportmarked, og op i mod 100.000 danske jobs er direkte knyttet op til eksporten til Tyskland.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil