; ;
Gemt

Vejledning om anprisninger ved markedsføring af nyudviklede fødevarer

Udvikler du nye fødevarer, skal du kende reglerne for anprisninger.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - D. 30. APRIL 2019

Fødevarestyrelsen har lagt ny vejledning ud på fvst.dk om, at virksomheder skal være opmærksomme anprisningsreglerne, når de markedsfører nyudviklede fødevarer. Særligt gør Fødevarestyrelsen i vejledningen opmærksom på:

  • At anprisningsreglerne også gælder for kommercielle meddelelser, hvis en virksomhed får økonomisk tilskud til udvikling af fødevarer fra en myndighed; fx støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet i Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Og, hvis virksomheden samarbejder med myndigheder eller institutioner (fx universiteter og universitetshospitaler), eller oprindeligt er udviklet i eller til forsøg.
  • At man ved markedsføring og andre kommercielle meddelelser ikke må skrive noget om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, og
  • At man skal være opmærksom på, at begreber i markedsføringen, som kan sætte en slags trumf på sundhedseffekten i kommercielle meddelelser, er anprisninger. 

Det nye vejledningsafsnit ligger under emnet Ernærings- og sundhedsanprisninger i afsnittet ”Udvikler du nye fødevare, skal du kende reglerne for anprisninger” på fvst.dk. Se den nye vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside.