Det gælder fx seniorer, som kan forlænge arbejdslivet med mulighed for delpension og gradvis tilbagetrækning, forældre med små børn, som har brug for mere luft i hverdagen, eller mennesker med nedsat arbejdsevne, som alligevel kan bidrage. Kan det blive mere attraktivt at lade sig fastansætte - og dermed opbygge viden, kompetencer og en kultur på samme arbejdsplads til gavn for borgere og kollegaer? Samtidig med at der fortsat anvendes midlertidige medarbejdere og vikarer, når vagtplanerne ikke hænger sammen, eller der er et ønske om udpræget fleksibilitet? Kan flere opnå beskæftigelse i velfærden via fleksjob?

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at arbejdspladserne bør kunne tilbyde både fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne og ikke mindst understøtte, at medarbejdere med de rette kompetencer løser de rette opgaver. Det kan ske med større fleksibilitet, frihed og indflydelse på vagtplanlægningen og arbejdsvilkår gennem hele arbejdslivet.

Begrundelse: På mange sundheds- og velfærdsarbejdspladser oplever man en stigende brug af midlertidige ansatte og vikarer, som bidrager til at få vagtplanerne til at hænge sammen ved sygdom eller ved manglende fastansatte kolleger. Det er relevant at være nysgerrig på, hvorfor mange medarbejdere finder det attraktivt at indgå i vikararbejdsstyrken frem for alene at være fastansat.

I rådets task forces har der været drøftelser af, at arbejdsgiverne på tværs af sektorer kan lade sig inspirere af den fleksibilitet og medbestemmelse, som kendes fra arbejdsmarkedet for vikarer, i forhold til at kunne fastholde flere fastansatte. Der arbejdes flere steder med at give medarbejdere øget fleksibilitet fx i form af en fire-dages arbejdsuge eller i form af større indflydelse på vagtplanlægning, hvilket kan give en del af den øgede medbestemmelse, som nogle medarbejdere efterspørger.

I det hele taget er det relevant at se på hvordan arbejdsmarkedet gøres mere rummeligt, så flere borgere kan bidrage til arbejdsfællesskabet – både hvis deres arbejdsevne er nedsat og hvis de grundet eksempelvis alder egentlig kunne trække sig og gå på pension, men med den rette støtte og incitamenter forbliver aktive i en eller anden udstrækning. Mange aktører bidrager allerede til denne øvelse, og deres erfaringer bør bringes i spil.