Anbefaling: Kommunernes og regionernes incitamenter skal i højere grad benytte sig af logikkerne fra sociale investeringer, så det kan betale sig at investere i forebyggelse og den enkelte borgers sundhed og trivsel. Det skal være muligt at tænke mere helhedsorienteret - også på tværs af forvaltninger og budgetår.

Begrundelse: Det er en grundlæggende udfordring at få bundet forvaltningerne bedre sammen med respekt for den individuelle forvaltnings regnskabsstyring Således kan kassetænkning minimeres, og man kan i stedet fokusere på de samlede omkostninger og gevinster – og ikke mindst på den enkelte borgers sundhed og trivsel. Hvis det skal lykkes, skal man være opmærksom på, at eksempelvis budgetloven og serviceloven kan være en udfordring for en fuld implementering.

Sociale investeringer er en måde at finansiere velfærdsindsatser, hvor fokus er på de sociale og økonomiske gevinster, som en indsats skaber på længere bane. Det er et redskab, der kan styrke velfærden - både for den enkelte i form af højere livskvalitet men også for offentlige budgetter i form af sparede udgifter, hvis en borger på sigt kommer i arbejde, kan gennemføre en uddannelse, i højere grad mestrer sit eget liv eller kommer ud af hjemløshed.

Sociale effektinvesteringer er særdeles relevante på socialområdet. Hvis de velfungerende projekter skal skaleres og udbredes, skal kommunerne og regionerne have incitament til at agere på lang sigt og kunne tænke på tværs, da gevinsten meget vel kan høstes et andet sted end der, hvor investeringen foretages. Desuden er det relevant at inkludere bløde parametre såsom livskvalitet og øget empowerment. Ikke mindst når det drejer sig om borgere, der ikke vil være økonomisk attraktive at investere i, men som alligevel vil kunne opleve en positiv forbedring i deres liv, hvis der alligevel investeres i dem. Desuden er det nødvendigt med en lovgivning, der understøtter en helhedsorienteret og borgerfokuseret tilgang samt at opskalere nogle af de eksisterende projekter samtidig med at de er evidensbaserede.