København

Beskrivelse: Jf. SUSY Udsat har socialt udsatte mennesker en markant dårligere sundhedstilstand og lever 19 år kortere end den øvrige befolkning. Dette skyldes en udpræget skæv brug af sundhedsvæsnet, hvor socialt udsatte mennesker har et markant overforbrug af akutte ydelser og indlæggelser og et tilsvarende underforbrug af ambulante, forebyggende ydelser.

Flexklinikken på Bispebjerg Hospital – som er hospital for de områder af Kbh, hvor den største andel af socialt udsatte bor - arbejder med at sikre en lettere adgang til og udbytte af behandling i sundhedsvæsenet samt bedre tværsektorielle overgange for socialt udsatte patienter. Det vil ofte være patienter med et misbrug, hjemløshed, dobbeltdiagnoser og en udpræget kompleksitet ift. graden af udsathed.

Flexklinikken er placeret på Bispebjerg Hospital og består af Flex ambulatorie som startede i februar 2022 og Flex Almen Praksis er opstartet 2. januar 2023. Flexklinikken består af socialsygeplejersker, læge og en tværsektoriel samarbejdskoordinator/socialrådgiver. Personalet går tilsyn på alle afdelinger, laver ambulant opfølgning med patienterne og samarbejder bredt med samarbejdspartnere både internt på Bispebjerg Hospitals afdelinger samt i kommunal regi.

Aftalen om Flex almen praksis er lavet i tæt samarbejde med PLO. Flexklinikkens organisatoriske ophæng er Akutmodtagelsen. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg Kommune, Udsatterådet, Rådet for Socialt Udsatte, brugerakademiet, samt hospitalsdirektør, cheflæge fra Akutmodtagelsen og læge fra Flexklinikken.

Start- og evt. sluttidspunkt: Klinikken er ved at være igennem en pilotfase, startet 1. feb. 2022. I pilotfasen er tilbuddet løbende tilpasset nye erfaringer og forskellige flexforløb er testet. Fra 2023 arbejdes der på at etablere et antal faste senge, hvor der kan ske abstinensbehandling og afrusning

Vurderet impact: Der er endnu ikke effektevaluering, men klinikken følges forskningsmæssigt. Jf. SUSY og VIVE-undersøgelser er der et markant samfundsøkonomisk potentiale i at give socialt udsatte mennesker bedre adgang til og udbytte af behandlingen.

De gode eksempler fra hele landet

Velfærdsrådets anbefalinger