Aarhus

Beskrivelse: Aarhus Kommune har nedsat sit eget råd for sociale investeringer. Dette råd skal igangsætte sociale effektinvesteringer, som skal supplere de igangværende sociale indsatser i kommunen. Det indebærer en investering i en social indsats, som forbedrer situationen for en konkret gruppe af borgere samtidig med, at den fører til et lavere udgiftsniveau i kommunen.

Aarhus Kommune har en særlig udfordring med unge hjemløse som den by i Danmark med relativt flest unge hjemløse, sammenlignet med indbyggertallet. Byrådet har derfor defineret en målsætning om at halvere antallet af unge hjemløse mellem 18-24 år på fem år – fra 172 i 2019 til maksimalt 86 i 2024, og der er igangsat en række Housing First-indsatser. Resultatmålene for investeringen baseres på boligsituation, selvmestring og arbejdsmarkedssituation.

Målet er, at de unge skal væk fra herberg og i egen bolig, og at de skal komme tættere på, eller i gang med beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig er det målet, at de unges livsmestring øges – så de på sigt bliver i stand til at mestre eget liv og kan stå på egne ben. De unge, der tager del i projektet, skal tilbydes en intensiv, helhedsorienteret og fleksibel støtte- og udviklingsindsats, som har karakter af en forebyggende indsats i forhold til udvikling af kronisk hjemløshed eller yderligere forværring af aktuelle udfordringer.

Indsatsen er forankret i principperne i housing first-tilgangen og består af tre sammenhængende
komponenter: En betagelig bolig i et miljø, der giver de unge adgang til fællesskaber. Intensiv, individuelt tilrettelagt og fleksibel social støtte. Og endelig en fællesskabsindsats forankret i lokalmiljøet.

Start- og evt. sluttidspunkt:

Vurderet impact: Projektet pågår stadig, så det er for tidligt at konkludere på resultaterne.

De gode eksempler fra hele landet

Velfærdsrådets anbefalinger