AI Ekspertgruppen
Kontakt
Et eksklusivt netværk for rådgivere og softwarevirksomheder, der arbejder med at lede, skalere og ansvarliggøre AI i organisationer. AI ekspertgruppen samler de mest erfarne AI-profiler i Dansk Erhverv – dem, der ikke bare taler om AI, men bygger, implementerer og forankrer løsninger, der skaber målbar forretningsværdi. Netværket er kurateret og har maks. 24 medlemmer. Vi optager kun de dygtigste profiler, så du får et forum med høj faglighed, ærlig sparring og stærke relationer.
Hvad vil netværket give dig?
Vi mødes for at dele viden, udfordre hinanden og udvikle konkrete perspektiver på, hvor AI-landskabet bevæger sig hen – og hvad det kræver at lykkes i praksis.
Fokus er især på:
- Strategi og ledelse af AI (fra eksperiment til drift)
- Skalering og forankring på tværs af organisationen
- Ansvarlighed og governance (risici, kontrol, compliance og kvalitet)
- Fremtidens AI-landskab – hvad kommer nu, og hvad betyder det for danske virksomheder?
Netværket giver dig kvalificeret sparring og videndeling på højt niveau med andre, der arbejder med AI i frontlinjen. Du får adgang til konkrete erfaringer og best practices samt mulighed for at få reel indflydelse gennem bidrag til Dansk Erhvervs aktiviteter og AI-dagsorden.
Praktik og indhold
I AI ekspertgruppen forventer vi aktiv deltagelse. Det betyder, at medlemmer bidrager med:
- Perspektiver, erfaringer og læring fra praksis.
- Cases og eksempler, når det giver mening.
- En faglig stemme i den offentlige AI-debat, når Dansk Erhverv bringer temaer i spil.
Hvem kan blive en del af netværket?
AI ekspertgruppen er et eksklusivt netværk med maks. 24 pladser. Optagelse sker efter en samlet vurdering af profil, erfaring og bidrag – med fokus på at holde niveauet højt og relevansen skarp for alle i rummet.
Hvad koster det?
Netværket er gratis for Dansk Erhvervs medlemmer.