Spring til indhold

AI-netværk

Dansk Erhvervs AI-netværk er til dig, der arbejder med at implementere eller udvikle AI-teknologier i jeres organisation eller for andre. Netværkene fungerer som fora for erfaringsudveksling, hvor medlemmerne får faglige input, diskuterer konkrete udfordringer og løsninger samt får indsigt i nye teknologiske og organisatoriske redskaber, der kan anvendes i arbejdet med at integrere AI. 

I netværkene vender vi konkrete værktøjer, metoder og erfaringer med at implementere og udvikle AI i organisationer. Du får mulighed for at udvide dit netværk med andre, der til dagligt arbejder med teknologien, samt få indflydelse på Dansk Erhvervs politik omkring AI og digitalisering.

Dansk Erhvervs AI Netværk

AI Ekspertgruppen

Formålet med netværket er at samle de mest AI-erfarne softwarevirksomheder og rådgivere blandt Dansk Erhvervs medlemmer, som arbejder strategisk med ledelse, skalering og ansvarlig anvendelse af AI i organisationer. Netværket har fokus på videndeling og erfaringsudveksling om strategi, governance og centrale ledelses- og forretningsmæssige udfordringer samt fælles udforskning af fremtidens AI-landskab.
Viden forpligter, og derfor er der en forventning om at denne gruppe skal bidrage til den offentlige AI-debat.

AI Ansvarlige

Formålet med netværket er at ruste medlemmerne med konkrete værktøjer, metoder og praksisnære erfaringer, der gør det muligt at anvende AI direkte i den daglige forretning. Netværket tager udgangspunkt i konkrete løsninger, cases og hands-on eksempler og har fokus på, hvordan AI implementeres, skaber værdi og fungerer i praksis i organisationer. 

Praktik og indhold 
Til møderne i netværket vil vi invitere relevante oplægsholdere, såsom eksperter inden for AI, dataetik og digital transformation, til at komme med inspirationsoplæg, der kan danne grundlag for diskussioner i netværket. Medlemmerne i netværkene vil også inviteres til at komme med indlæg fra deres daglige arbejde med AI.  

Netværkene vil også blive inddraget i de politiske og medlemsrettede aktiviteter, som Dansk Erhverv iværksætter på AI-området. Derved får medlemmerne mulighed for at påvirke den politik og de tilbud, som Dansk Erhverv arbejder for inden for AI-udvikling og regulering. 

Netværkene mødes fem gange årligt. Emnerne og indholdet for møderne fastlægges af Dansk Erhverv i samarbejde med medlemmerne ud fra deres input og ønsker. Emner kan fx være AI-strategi, databeskyttelse, brug af AI i automatisering, Risk Management i AI, etiske overvejelser ved AI, og meget mere. 

Hvem kan blive en del af netværkene
Netværkene er for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Netværkenes deltagere repræsenterer en bred vifte af brancher. Fælles for dem er, at de har ansvar for eller arbejder med at implementere AI-teknologier i organisationer, som er digitalt modne og klar til at udnytte AI's potentiale. 

Kontakt en netværksfacilitator herunder, hvis du ønsker at blive en del af AI-adoptionsnetværket eller har spørgsmål til det faglige indhold. 

Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Kasper Lynge Jacobsen

AI og Data strateg

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Emilie Bjørn Boisen

Politisk konsulent