AI Netværk E-handel (Sjælland)
Der deles både succeser og udfordringer, som inspirerer på tværs af virksomheder og fagområder.
Kontakt
AI Netværk E-handel (Sjælland)
Arbejder din virksomhed strategisk med AI?
Så er dette AI e-handelsnetværk for jer!
AI i e-handel udvikler sig hastigt og åbner nye muligheder for personalisering, automatisering og effektivisering. Men det kan være udfordrende at holde sig opdateret og samtidig omsætte teknologierne til konkret værdi i hverdagen. Derfor er det vigtigt at dele erfaringer og lære af hinanden.
AI Netværk E-handel er et fagligt netværk for e-handlere, der arbejder strategisk med kunstig intelligens i deres virksomhed – fx inden for marketing, logistik, kundeservice, produktanbefalinger, dataanalyse og AI-agenter mm. Der deles både succeser og udfordringer, der kan inspirere på tværs af virksomheder og fagområder.
Formål:
Formålet med netværket er at styrke brugen af AI i dansk e-handel gennem:
- Deling af best practices og konkrete cases
- Sparring og benchmarking
- Diskussion af trends og teknologier
- Erfaringsudveksling og netværksopbygning
Niveauet er højt, men med respekt for, at vi kommer med forskellige baggrunde og specialer. Nysgerrighed og åbenhed er vigtigere end teknisk perfektion.
Medlemmerne:
Netværket er for e-handlere, der arbejder strategisk med AI i e-handel – uanset om du er specialist, ejerleder, udvikler mv. Det vigtigste er, at du har praktisk erfaring eller stor interesse for feltet og ønsker at bidrage aktivt til netværket.
Netværksleder:
Sune Skytte, Chefkonsulent i Dansk Erhverv, leder netværket og faciliterer møderne.
Bliv medlem af AI Netværk E-handel:
Er din virksomhed medlem af Dansk Erhverv, kan du deltage gratis. Ikke-medlemmer kan ikke optages i netværket. Du bliver optaget, hvis:
- Der er plads i netværket
- Din profil matcher netværkets fokus
- Netværket godkender din deltagelse
Som deltager i netværket forventes du:
- At deltage aktivt i møderne
- At dele viden og erfaringer med de øvrige medlemmer
- At respektere netværkets fortrolighed
- At bidrage til agendaen for møderne
- At lægge hus til et møde, hvis muligt
Netværket mødes kvartalsvis og fokuserer på erfaringsudveksling, faglige oplæg og diskussioner – både med interne og eksterne oplægsholdere.