;
Kontakt
Turisme, Oplevelser & Kultur

Lasse Fridberg Bilstrup

Chefkonsulent
Kontakt

ESG-netværk for hotel- og restaurationsbranchen

ESG-netværk for hotel- og restaurationsbranchen
ESG-netværket for hotel- og restaurationsbranchen er et fagligt forum, hvor du kan få inspiration, dele erfaringer, udveksle viden og holde dig opdateret på de nyeste regler og praksis inden for ESG. Netværket er skabt for at gøre det lettere at påbegynde og udvikle arbejdet med ESG i din virksomhed og samtidig styrke dit personlige og faglige netværk blandt branchekollegaer.

Hvorfor deltage i netværket?
Som medlem af ESG-netværket får du adgang til et professionelt fællesskab af ligesindede, der arbejder med ESG og bæredygtighed i hotel- og restaurationsbranchen.

Netværket understøtter dig i at navigere de stigende krav fra kunder, samarbejdspartnere og investorer, der i stigende grad efterspørger ESG-data.

I netværket får du konkret og praktisk vejledning til at opbygge og styrke din ESG-indsats – uanset om du er i opstartsfasen eller allerede arbejder strategisk med ESG. Du lærer af andres erfaringer, får indblik i best practices og hører eksperters råd om, hvordan du bedst implementerer ESG-tiltag i din virksomhed. Møderne er en oplagt mulighed for at dele viden og erfaringer med andre aktører i branchen.

Hvordan fungerer netværket?
Netværket mødes fire gange årligt, både fysisk og digitalt. Temaer og indhold fastlægges i samarbejde med medlemmerne for at sikre, at møderne afspejler aktuelle udfordringer og behov i branchen. Netværket kickstartes med et mere intensivt masterclass-forløb, der giver dig en grundlæggende introduktion til ESG og de vigtigste værktøjer til at komme i gang.

Hvem kan deltage?
Netværket er målrettet medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen, der har ansvaret for arbejdet med ESG og bæredygtighed. Tilmelding kræver enten et Arbejdsgiver- eller FullService-medlemskab hos Dansk Erhverv, og deltagelse er gratis.

Hvis du ønsker at blive en del af netværket, kan du kontakte chefkonsulent Lasse Fridberg Bilstrup.

Har du spørgsmål om netværket eller tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os.