;
Kontakt
HR & Ledelse

Jens Teisen

Seniorchefkonsulent
Medarbejderprofil
HR & Ledelse

Pernille Taarup

Seniorchefkonsulent
Medarbejderprofil
Kontakt

Grundlæggende Ledelse Netværk

Hvad vil netværket give dig?
Formålet med netværket er at videreudvikle dine ledelseskompetencer med afsæt i erfaringsudveksling og ledelsestræning.

Som tidligere deltager på Dansk Erhvervs lederudviklingskursus, ”Grundlæggende Ledelse”, vil du møde andre, der er blevet introduceret til de samme ledelsesmetoder og værktøjer som dig. Det giver et fælles teoretisk ståsted, som det er oplagt at bygge videre på.

Derudover vil netværket give dig rig mulighed for at sparre og skabe værdifulde relationer til andre ledere, der deler din passion for ledelse.

Praktik og indhold
Netværket mødes 4 gange årligt i tidsrummet kl. 9.00 – 15.00. Se datoer nedenfor.

Netværket fokuserer på ledelseskollegial sparring på konkrete ledelsesmæssige udfordringer og problemstillinger. Fortsat træning og forankring af de ledelsesværktøjer, som er blevet introduceret på Grundlæggende Ledelse samt introduktion til nye ledelsesværktøjer og perspektiver. . Emner og indhold for møderne blive aftalt i løbende dialog med netværkets medlemmer.

Mulige emner kan fx være:

  • Vanskelige samtaler
  • Konflikthåndtering
  • Ledelse opad
  • Øget gennemslagskraft
  • Ledelse af generationer
  • Forandringsledelse
  • Motivation og trivsel
  • Forebyggelse og håndtering af sygefravær
  • Forebyggelse og håndtering af stress
  • Anerkendende feedback
  • Teamudvikling


Hvornår mødes netværket?
I 2025 er der planlagt følgende møder:

20. marts 
16. juni 
16. september 
9. december 

Hvad koster det?
Prisen for personligt medlemskab og 4 årlige møder vil være 4.500 kr. 

Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er for medlemmer af Dansk Erhverv, der har personaleansvar, og som har deltaget på Dansk Erhvervs lederudviklingsprogram, ”Grundlæggende Ledelse”.

Forventningen er, at netværksmøderne er præget af deltagernes engagement og vilje til at dele ud af gode som mindre gode erfaringer med at bedrive ledelse. Medlemskabet er personligt, da vi stræber efter at opbygge trygge og tillidsfulde rammer, hvor relationer deltagerne imellem kan etableres og udvikles. Det vil derfor ikke være muligt at sende en substitut, hvis du er forhindret i at deltage i et møde.

Netværksmøderne bliver faciliteret af Dansk Erhverv, der også er ansvarlig for mødeinvitation og agenda.

Er du interesseret i netværket eller ønsker du at høre mere, så kan du kontakte Pernille eller Jens.