Iværksætter og kvindenetværk Aarhus
Kontakt
Om Iværksætter og kvindenetværk Aarhus
Kvinde Iværksætternetværket i Aarhus er et nyt tilbud til dig, der driver eller er ved at starte virksomhed – og som ønsker et fællesskab med andre kvinder, der også har iværksætterdrømme og ambitioner.
Netværket er skabt i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Dansk Erhverv og har til formål at styrke kvindelige iværksættere i hele Aarhus-området. Her får du mulighed for at møde ligesindede, dele erfaringer, få sparring og deltage i arrangementer med fokus på både forretningsudvikling, vækst og de konkrete udfordringer og muligheder, der følger med livet som iværksætter.
Vi mødes løbende til netværksmøder og temabaserede arrangementer – med plads til både faglige oplæg, sparring og uformelle samtaler.
Netværket er gratis at deltage i og åbent for kvinder i alle brancher og på tværs af erfaring og virksomhedsstadie.
Netværksmøderne for 2025 finder sted d. 22 september, 20 oktober og 17 november.