Spring til indhold

Netværk for finansiel regulering og fintech

Kontakt

Hvad får du ud af netværket?  
Dansk Erhvervs netværk for finansiel regulering og fintech samler medlemsvirksomheder, der enten er underlagt finansiel regulering eller arbejder i fintech-økosystemet.

Netværket giver mulighed for at drøfte de udfordringer og problemstillinger, som medlemmerne møder i deres daglige arbejde.

Det kan for eksempel handle om regulering af fintechvirksomheder og andre finansielle virksomheder, erhvervsfinansiering eller udvikling af nye teknologier. Netværket kan også bruges til at give input til politiske indsatser og høringer om ny lovgivning.

Samtidig får du gode muligheder for at udveksle erfaringer og opbygge relationer med andre virksomheder på området. 
 
Praktik og indhold 
Netværket har omkring 30 medlemmer og mødes fire gange om året. Dansk Erhverv planlægger møderne i tæt dialog med medlemmerne. Vi lægger vægt på, at indholdet tager udgangspunkt i de udfordringer og behov, som virksomhederne oplever i praksis. 
 
Hvad koster det? 
Det er gratis at deltage i netværket.   
  
Hvem kan blive en del af netværket? 
Netværket er for medlemmer af Dansk Erhverv, der arbejder med finansiel regulering og fintech. Det kan både være finansielle virksomheder og rådgivere, som arbejder med området. Virksomheden kan vælge at lade forskellige repræsentanter deltage fra møde til møde. 
 
Har du spørgsmål til det faglige indhold eller andet, så kontakt venligst den netværksansvarlige, chefkonsulent Merveille Kanga. 

Anmodning om deltagelse i netværket

Du skal være logget på for at kunne sende denne formular. Hvis du er logget på og stadig ikke kan slå op, skal du sørge for, at "Spor ikke" er deaktiveret i dine browserindstillinger.