Netværk for Kreative Erhverv
Kontakt
Netværk for Kreative Erhverv
Netværk for Kreative Erhverv er et nyt netværk, etableret i 2026, der samler ledere i medlemsvirksomheder inden for de kreative erhverv.
Forummet henvender sig til direktører, partnere og øvrige beslutningstagere på tværs af brancher som kommunikation, design, film, musik, spil, forlag, arkitektur og øvrige kreative erhverv.
Formålet med netværket er at skabe en ramme for faglig inspiration, videndeling og dialog om tværgående tendenser og udfordringer, der påvirker de kreative virksomheders forretning og udvikling. Samtidig skal netværket bidrage til at styrke relationer og erfaringsudveksling mellem medlemmerne på tværs af de kreative brancher. Temaer vil eksempelvis kunne omfatte AI og digitalisering, internationalisering og eksport, adgang til arbejdskraft og kapital samt rettigheder og øvrige rammevilkår.
Netværket vil have fokus på oplæg fra både eksterne, medlemmer af udvalget samt Dansk Erhverv.
Praktik og indhold
Netværket mødes 3-4 gange årligt til fysiske netværksmøder. Møderne afholdes enten på Børsen eller hos netværkets medlemmer. Emnern og indhold koordineres af Dansk Erhverv i tæt dialog med netværkets medlemmer.
Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er målrettet ledere fra Dansk Erhvervs medlemskreds inden for de kreative erhverv.
Hvad koster det?
Netværket er gratis for Dansk Erhvervs medlemmer.
Kontakt
Har du spørgsmål til netværket eller ønsker du at høre mere om deltagelse, er du velkommen til at kontakte Caroline Bilstrup, politisk konsulent, Dansk Erhverv.