Spring til indhold

Netværk om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Kontakt

Virksomheder omfattet af hvidvasklovgivningen spiller en central rolle i forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Reglerne stiller store krav til virksomhedernes risikovurderinger, kundekendskabsprocedurer, dokumentation og løbende opfølgning.

På den baggrund etablerer Dansk Erhverv et tværgående netværk for videndeling, erfaringsudveksling og faglig sparring. Netværket skal samtidig give input til Dansk Erhvervs interessevaretagelse på området og bidrage til at synliggøre de udfordringer og behov, som medlemmerne møder i praksis.

Temaer i netværket kan for eksempel være:

  • fortolkning af lovgivning, vejledninger og tilsynspraksis på tværs af sektorer
  • praktiske tilgange til kundekendskab, risikovurdering og dokumentation
  • erfaringer med tilsyn, kontrol og håndhævelse hos de relevante myndigheder
  • balancen mellem effektiv forebyggelse, proportionalitet og administrative byrder

Målgruppe
Netværket henvender sig til medarbejdere og ledere med ansvar for hvidvaskområdet i virksomheder og organisationer, der er omfattet af reglerne. Det kan for eksempel være finansielle virksomheder, advokater, revisorer, bogholdere, ejendomsmæglere, spiludbydere, kunsthandlere, serviceprovidere og skatterådgivere. Netværket kan også være relevant for brancheorganisationer og andre aktører med faglig interesse for området.

Praktik og indhold
Netværket mødes som udgangspunkt fire gange om året hos Dansk Erhverv eller hos deltagende medlemmer.

Emner og oplæg fastlægges løbende med udgangspunkt i deltagernes behov, aktuelle problemstillinger og ny udvikling i lovgivning og praksis.

Der kan inviteres eksterne eksperter, myndigheder og tilsyn til at bidrage med oplæg og drøftelser.

Der kan også arrangeres besøg eller møder med relevante nationale og europæiske aktører, når det vurderes at skabe værdi for netværket.

 Det er gratis at deltage i netværket. Deltagelse forudsætter et Full Service/Arbejdsgiver- medlemskab af Dansk Erhverv