Netværk for rekrutteringsvirksomheder
Kontakt
Hvad giver netværket dig?
Netværket for rekrutteringsvirksomheder henvender sig til medlemsvirksomheder, der udfører eller rådgiver andre virksomheder om rekruttering.
Formålet med netværket er:
- Samle branchen og skabe et forum for dialog og videndeling mellem markedsaktører
- Sætte fakta og relevante samfundstendenser i spil som afsæt for dialog og kompetenceudvikling
- Fungerer som talerør for rekrutteringsbranchen i offentligheden og overfor politikere
- Sætte fokus på relevante erhvervspolitiske rammevilkår, der præger branchen
Praktisk og indhold
Netværket mødes fire gange årligt. Emnerne og indholdet af møderne koordineres af Dansk Erhverv i løbende dialog med netværkets medlemmer.
Netværket vil bl.a. invitere rådgivere, politikere og myndighedspersoner som oplægsholdere til møderne. Gennem dialog og oplæg belyses forskellige temaer af interesse og betydning for netværkets medlemmer. Det kan f.eks. være geografisk mobilitet, ledelse, arbejdsmarkedstendenser, kvalitet og etik i rekrutteringsbranchen, digitalisering, kompetencer, fastholdelse m.v.
Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er for medlemmer af Dansk Erhverv, der som en væsentlig del af deres forretning udfører eller rådgiver andre virksomheder om rekruttering. Det er muligt at lade forskellige repræsentanter af virksomheden deltage, men det er som udgangspunkt virksomhedsledere.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i netværket for medlemmer af Dansk Erhverv.