Produktionsnetværk
Kontakt
Produktionsvirksomheder spiller en central rolle for både vækst, innovation og beskæftigelse i Danmark. I en tid præget af stigende global konkurrence, hastig teknologisk udvikling og øget fokus på bæredygtighed skal vi styrke de rammevilkår, der danner grundlag for opstart, drift og videreudvikling af produktionsvirksomheder. Derfor har Dansk Erhverv skabt et produktionsnetværk, hvor vi udvikler rammevilkårene for produktionsvirksomheder sammen og vender tendenser og fælles udfordringer.
Hvad vil netværket give dig?
Produktionsnetværket har til formål at sætte fokus på de rammevilkår, som har særlig betydning for opstart af og drift i produktionsvirksomheder i Danmark – uanset branche. Som medlem af netværket får virksomheden mulighed for at:
At få viden og indgå i dialog om rammevilkår for produktionsvirksomheder og skabe grundlag for Dansk Erhvervs politiske interessevaretagelse på området på vegne af medlemmerne.
At indgå i et forum for sparring og erfaringsudveksling, hvor I kan hente inspiration, dele erfaringer og styrke hinanden.
Netværket mødes fysisk 3-4 gange årligt. Der vil på møderne være oplæg fra relevante politiske aktører, myndigheder og eksperter på området. Medlemmerne er selv med til at sætte dagsordenen og temaerne for møderne.
Hvem kan blive en del af netværket?
Produktionsnetværket er relevant for virksomheder med produktion i Danmark, fx inden for grøn produktion, life science eller andet. Deltagere kan være ledere eller medarbejdere, der arbejder med virksomhedens produktionsfaciliteter eller med rammevilkår herfor inden for public affairs. Deltagelsen kan suppleres med kolleger med teknisk faglige kompetencer relateret til aktuelle emner for netværket. Der kan løbende tages stilling til sammensætning af netværket.
Hvad koster det?
Det er gratis at være med i netværket for medlemmer i Dansk Erhverv.
Ønsker du at deltage i netværket?
Skriv til Malene Mortensen på malm@danskerhverv.dk