Spring til indhold

Netværk for fremme af kvinders sundhed

Selvom kvinder udgør mere end halvdelen af verdens befolkning, er kvinders sundhed og sygdom kulturelt og historisk et forskningsmæssigt underprioriteret område. Der er således mangel på data, finansiering og politisk bevågenhed, når det kommer til kvinders sundhed. Med netværket ønsker vi i Dansk Erhverv at lave om på dette. Vi vil sætte politisk fokus på kvinders sundhed og kønnede forskelle i sygdom.

Kontakt

Hvad vil netværket give dig? 
Som medlem af netværket vil du få faglige input, opbygge et netværk og vidensdele på tværs af virksomheder. Netværket kan også bruge hinanden til sparring og generel inspiration. 
Til netværksmøderne kommer du til at hilse på eksterne oplægsholdere og centrale eksperter på området. 

Praktik og indhold 
Netværket mødes 2-3 gange årligt. Emnerne og indholdet for møderne koordineres af Dansk Erhverv i løbende dialog med netværkets medlemmer. Møderne afvikles som udgangspunkt på dansk.  

Hvad koster det? 
Netværket er gratis at deltage i. Det kræver medlemskab af Dansk Erhverv for at deltage i netværket.  

Hvem kan blive en del af netværket? 
Netværket er målrettet virksomheder, der opererer indenfor kvinders sundhed og kvindesygdomme. Netværket er målrettet virksomheder i alle størrelser og har en bred diversitet.  

Læs mere om Dansk Erhvervs anbefalinger til fremme af kvindesundhed her