Spring til indhold

Civile aktører i dansk forsvarsindustri

Efter Ruslands invasion af Ukraine er forsvars- og sikkerhedspolitik
rykket op på dagsordenen i mange lande - særligt i Europa.
På agendaen
Gem
Indhold

Det gælder også Danmark, som i marts 2022 indgik det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Kompromisset medførte 3,5 mia. kr. til det danske forsvar nu og her og i 2023, og skal derudover sikre at Danmarks forsvarsudgifter senest i 2023 udgør 2 pct. af BNP. Et fåtal af NATO-medlemmerne lever op til denne målsætning i dag, og flere andre europæiske lande har meddelt, at de nu vil arbejde for at nå målet. Det åbner muligheder for danske virksomheder, der leverer til forsvarsindustrien i Danmark og udlandet. Det gælder både traditionelle produktionsvirksomheder men særligt også virksomheder inden for brancher såsom informations- og kommunikationsteknologi, engroshandel og videnservice. Seks ud af ti virksomheder, der i dag leverer til forsvarsindustrien, er nemlig ikke en del af de traditionelle industribrancher. Det er virksomheder, der også leverer ydelser og varer til andre industrier end forsvarsindustrien.

Flere penge til dansk forsvar med nationalt kompromis

Tilbage i 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget et forsvarsforlig for perioden 2018-2023. Forsvaret fik med aftalen løftet deres bevilling med 12,8 mia. kr. over hele forligsperioden (2018-2023) med det største løft i 2023 på 4,8 mia. kr. I marts 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Aftalen tilfører yderligere ressourcer til det danske forsvar. Det betyder dels at det danske forsvarsbudget i 2022 og 2023 lander på ca. 1,5 pct. af BNP, dels at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed i 2033 udgør 2 pct. af BNP. Sidstnævnte er et fælles mål, NATO-landene sammen blev enige om tilbage i 2014 under NATO-topmødet i Wales, som Danmark nu også sigter efter at leve op til fra 2033.

Med ekstrabevillingen i 2022 og 2023 forventes det, at det samlede forsvarsbudget for 2023 lander på ca. 30 mia. kr. og dermed ca. 1,5 pct. af BNP. Hvis forsvarsbudgettet fortsætter med at udgøre ca. 1,5 pct. af BNP, vil bevillingen i 2033 ca. være 35 mia. kr. Med det nationale kompromis og et løft af forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP, skal den samlede bevilling i 2033 i stedet være ca. 53 mia. kr.iv Dermed er den nye forsvarsaftale med til at udstyre Forsvaret med ca. 19-20 mia. kr. mere i 2033 end forventet.

Lønninger er den største udgiftspost i Forsvaret efterfulgt af drifts- og materielomkostninger

Det danske forsvar står dermed til at få tilført betydelige finansielle midler senest i 2033 dog med forventning om, at stigningen gennemføres gradvist over de næste 10-11 år. Der er endnu ikke lavet beregninger af, hvordan de ekstra udgifter vil fordele sig mellem løbende drift og investeringer. Ifølge tal fra Forsvarsministeriet over deres bevillinger for 2020, er lønninger til Forsvarsministeriets ressort den største udgiftspost, se figur 1 nedenfor. I 2020 brugte ministeriet ca. 10,6 mia. kr. på lønninger svarende til ca. 42 pct. af de samlede udgifter. Udgifter til drift, herunder materialedrift og øvrig drift, udgør ca. 37 pct. af de samlede udgifter, mens materielanskaffelse fylder ca. 17 pct. En betydelig del af budgettet vil fremadrettet også gå til lønninger, men af aftaleteksten fremgår det,

Civile aktører i dansk forsvarsindustri - Analyse
pdf

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Styrkelse af Forsvarets Reserve

Reservestyrken og Hjemmeværnets frivillige er i samarbejde med erhvervslivet et fleksibelt bidrag til det samlede danske forsvar i en tid med øget trusselsniveau og behov for robusthed.

På agendaen

Undersøisk Kritisk Infrastruktur

Undersøisk infrastruktur omfatter mange ting, fra olie- og gasrørledninger til strøm og telekommunikationskabler, og store dele af den er kritisk ift. samfundets drift og opretholdelse.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser Analyse

Undersøgelser viser, at længere sagsbehandlingstider kan forhindre den optimale medarbejder i virksomheden i at udføre arbejdet. For en fjerdedel af virksomhederne medfører det tabt omsætning.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser

Behovet for sikkerhedsgodkendelser er steget markant i takt med øgede nationale og globale trusler. Erhvervslivet ønsker at bidrage til national sikkerhed, men oplever lange ventetider og komplicerede processer.

På agendaen

Offentlig-privat samarbejde

Forsvaret står overfor en betydelig udfordring: At bygge bro mellem den nødvendige vækst, som forsvarsforliget kræver, og den aktuelle mangel på arbejdskraft til at gennemføre disse forandringer.

På agendaen

Klimapartnerskab på forsvarsområdet

Klimapartnerskabet på forsvarsområdet har til formålet var at anvise en vej til et grønnere forsvar med blik for at fastholde eller styrke evnen til at løse opgaver, skabe nye grønne forsvarsløsninger og øge eksportmulighederne

På agendaen

Styrkelse af Dansk Forsvar

Danmarks sikkerhed bygger på kompetencer fra mange sektorer. Fred og frihed er det ultimative rammevilkår for erhvervslivet, og derfor støtter Dansk Erhverv op om genoprettelsen og styrkelsen af dansk forsvar.

På agendaen

Værnepligten

En øget og forlænget værnepligt skal styrke Forsvaret og samfundet. Formaliser erhvervsrettede kompetencer, som understøtter Forsvarets operative behov og erhvervslivet.

Kontakt

Forsvar & Beredskab

Thomas Nissen

Fagchef for Forsvar & Beredskab

Forsvar & Beredskab

Luna Solhave

Studentermedhjælper