Spring til indhold

Juridiske rammer for et historisk løft af forsvar og sikkerhed

Bruun & Hjejle bidrager med juridisk rådgivning, når investeringer i forsvar, sikkerhed og kritisk infrastruktur skal realiseres i et sikkerhedspolitisk landskab præget af hastige forandringer og høje krav til tempo og ansvarlighed.

Forsvar og sikkerhed er rykket helt i centrum af den økonomiske og erhvervsmæssige dagsorden. Danmark står over for historiske investeringer i forsvarsområdet, der både omfatter indkøb af materiel og en markant udbygning af den militære og sikkerhedskritiske infrastruktur. Investeringerne skal gennemføres i et omfang og et tempo, der ikke tidligere er set, og i en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor rammevilkår og prioriteringer kan ændre sig hurtigt.

Det stiller betydelige krav til klare juridiske rammer og et solidt beslutningsgrundlag. I den sammenhæng spiller juridisk rådgivning en central rolle i at sikre, at komplekse investeringer kan realiseres ansvarligt og effektivt.

“Der træffes i disse år beslutninger om forsvar og sikkerhed, som skal omsættes til handling hurtigt og under stor kompleksitet. Juridisk rådgivning spiller en vigtig rolle i at skabe de rammer og det overblik, der gør ansvarlig gennemførelse mulig” siger Jesper Schultz Larsen, partner i Bruun & Hjejle.

Juridisk rådgivning i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed
Bruun & Hjejle rådgiver danske og internationale investorer, virksomheder og myndigheder om juridiske forhold i forsvars- og sikkerhedssektoren. Rådgivningen omfatter både investeringer direkte i forsvarsvirksomheder og investeringer i tilknyttet infrastruktur, herunder havne-, kaserne- og anlægsprojekter samt anden forsvars- og sikkerhedskritisk infrastruktur.

Rådgivningen favner hele processen fra strukturering til eksekvering, og der omfatter blandt andet transaktioner, offentlig-private partnerskaber, udbud, statsstøtte, entreprise og compliance.

“En styrkelse af forsvaret i det nødvendige tempo forudsætter både betydelige investeringer og velfungerende samarbejdsmodeller. Opgaven for rådgiverne er at sikre, at disse kan gennemføres på et klart og holdbart juridisk grundlag” siger Jesper Schultz Larsen.

Fra juridisk rådgivning til gennemførte projekter
Bruun & Hjejles rådgivning indgår i gennemførelsen af komplekse projekter inden for forsvars- og sikkerhedsinfrastruktur, herunder større offentlig-private partnerskaber om udvikling, opførelse og drift af militære anlæg. Her har den juridiske rådgivning bidraget til klare aftaler, hensigtsmæssig risikofordeling og fremdrift under stramme tidsrammer og særlige lovregimer.

Resultatet er løsninger, der understøtter Forsvarets behov for moderne og funktionelle rammer og bidrager til et historisk løft af den militære infrastruktur.

“Arbejdet er sjældent synligt for omverdenen, men det spiller en væsentlig rolle for, at komplekse og samfundskritiske investeringer kan gennemføres med ansvarlighed og tillid”, siger Jesper Schultz Larsen.

 

Bruun & Hjejle logo

Forsvarsportal

Krisehåndtering styrker robustheden i forsvarsindustriens leverandørkæde

Delta Crisis Management rådgiver virksomheder, der rammes af alvorlige cyberangreb og digitale afpresningssager. I en sektor som forsvarsindustrien, hvor fortrolighed og omdømme er afgørende, kan et angreb hurtigt udvikle sig fra en teknisk hændelse til en strategisk ledelseskrise.

Specialiseret rekruttering understøtter væksten i forsvarsindustrien

Hays bidrager med målrettet og specialiseret rekruttering, når virksomheder i forsvarssektoren skal tiltrække kompetencer i et marked præget af specialiserede profiler, sikkerhedskrav og stigende tempo.

Finansiel rådgivning understøtter danske virksomheders rolle i forsvarsoprustningen

AL Sydbank bidrager med målrettet erhvervsrådgivning, når danske virksomheder skal navigere i de nye forretningsmuligheder, som Europas historiske forsvarsinvesteringer skaber.

Scenariebaseret træning styrker Danmarks cyberberedskab

SagaLabs bidrager med praktisk og operativ cybertræning, når offentlige myndigheder, Forsvaret og private aktører skal styrke deres beredskab mod avancerede digitale trusler.

Sikkerhedstests styrker robustheden i forsvarsindustriens kritiske systemer

itm8 bidrager med specialiseret cybersikkerhedsrådgivning, når virksomheder i forsvarsindustrien skal teste og dokumentere sikkerheden i systemer, der indgår i leverancer til Forsvaret og anden kritisk infrastruktur.

Pensionskapital bidrager til styrket europæisk forsvarskapacitet

PFA har åbnet for målrettede investeringer i forsvars- og sikkerhedsindustrien og er et eksempel på, hvordan pensionssektoren kan spille en aktiv rolle i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.